Når de ekstraregninger på 500.000 kroner pr. enhed rammer, venter landmanden, vognmanden og fiskeren ikke på en retssag, der kan tage fem år i Højesteret - de må dreje nøglen om her og nu, fordi banken smækker kassen i.
Resultatet er en historisk, strukturel afvikling af den traditionelle danske produktion i landdistrikterne og på havnene.
Grundlovens § 73: Er den vigtigste paragraf i Danmark, når det handler om at beskytte borgernes og virksomhedernes økonomiske eksistensgrundlag. Den slår fast, at ejendomsretten er ukrænkelighed.
Paragraf 73: Fastsætter tre ufravigelige betingelser, der skal opfyldes, hvis staten vil tvinge dig til at afgive din ejendom (kaldet ekspropriation).
Det skal ske ifølge: En konkret lov.
Det skal kræves: Af almenvellet (hensynet til hele samfundet).
Der skal: ydes fuldstændig erstatning (så din formue efterlades intakt).
Det store, brandvarme spørgsmål: Er om staten i øjeblikket krænker landmændenes, fiskernes og vognmændenes rettigheder med de nye love (L5, SGO og kilometerafgiften).
Svaret: Er et klassisk juridisk og politisk slagsmål, som splitter Danmark.
Ja, det er en krænkelse (Erhvervenes argument): Erhvervsorganisationer som Bæredygtigt Landbrug og Danmarks Fiskeriforening mener, at grænsen for længe siden er overskredet. De argumenterer for, at staten begår skjult eller de facto ekspropriation.
Indgrebets intensitet: Når staten forbyder dig at sprøjte (SGO) eller skærer dine kvoter så hårdt, at du ikke kan betale dine lån, tager de reelt dit erhverv fra dig. Selvom du stadig ejer skødet på jorden eller kutteren på papiret, har staten fjernet selve værdien af din ejendom.
Manglende erstatning: Da staten ikke tilbyder fuldstændig erstatning for de milliarder af kroner, der mistes på bundlinjen og i jordværdi, argumenterer erhvervene for, at staten overtræder Grundlovens krav om "fuldstændig erstatning". Det tvinger folk ud i konkurser, hvilket krænker deres basale økonomiske frihed.
Nej, det er lovlig regulering (Statens argument): Kammeradvokaten (statens advokat) og Miljøministeriet vil omvendt hævde, at lovene holder sig fuldstændig inden for rammerne af det, domstolene kalder erstatningsfri regulering.
Hensynet til fællesskabet: Lovgivningsmagten har i Danmark traditionelt meget vidtgående rammer til at regulere borgernes handlefrihed, hvis det sker for at beskytte drikkevandet, klimaet eller mindske iltsvind i havene.
Generelle regler: Fordi reglerne gælder generelt for alle (fx alle vognmænd betaler kilometerafgift, og alle på SGO-jord skal stoppe sprøjtning), er der juridisk set ikke tale om, at staten går ud og tager én bestemt mands ejendom. Derfor mener staten ikke, at de er forpligtet til at udbetale erstatning efter § 73.
Konklusion: Virkeligheden er, at ingen har fået endeligt ret endnu. Det er en hårfin grænse i dansk jura, hvor intenst et indgreb skal være, før det skifter status fra en "erstatningsfri miljøregel" til en "erstatningspligtig ekspropriation". Derfor er de store retssager, som landbrugets organisationer forbereder mod staten, historisk vigtige. Det bliver i sidste ende Højesteret, der skal afgøre, om statens grønne omstilling har trådt så hårdt på landmænds, fiskeres og vognmænds rettigheder, at det udgør et direkte og ulovligt brud på Danmarks Riges Grundlov.