Når mindre arbejde kombineres med eksploderende faste og variable udgifter, ser det rå og ufiltrerede regnestykke på bundlinjen således ud for den enkelte aktør i år.
- Laveste skøn
- Spænd op til højeste skøn
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Den enkelte landmand | 180.000-350.000 kr. |
| Den enkelte fisker | 250.000-600.000 kr. |
| Den enkelte vognmand (pr. lastbil) | 120.000-180.000 kr. |
Hvor dokumentet angiver et spænd, viser den mørke del det laveste skøn og den lyse del spændet op til det højeste.
1. Den enkelte landmand (Ekstraregning: ca. 180.000 - 350.000 kr. årligt)
En gennemsnitlig selvstændig heltidsbonde (med ca. 150-200 hektar jord og maskinpark) rammes på både forbrug og udbytte.
Dieselchokket på marken: Traktorer og mejetærskere bruger enorme mængder brændstof. Med et normalt årsforbrug på omkring 20.000 liter landbrugsdiesel betyder prishoppet fra 13 kr. til over 22 kr. en ren ekstraudgift på ca. 160.000 - 200.000 kr. alene til brændstof.
Tabt produktion pga. L5 og SGO: Fordi gødskningsloven (L5) og sprøjteforbuddet tvinger udbyttet pr. hektar ned, mister landmanden direkte omsætning. Men han skal stadig betale præcis de samme store månedlige bankafdrag på de maskiner, han købte, da produktionen var på sit maksimale.
Resultat: Kassekreditten presses i bund, og bankmanden lukker for finansieringen, hvis ikke der optages akutte lån.
2. Den enkelte fisker (Ekstraregning: ca. 250.000 - 600.000 kr. årligt)
For ejeren af en mellemstor konsumkutter (Type 2) er dieselprisen og restriktionerne en direkte dødsdom for rentabiliteten.
Brændstofregningen æder fangsten: En kutter bruger nemt 3.000 til 5.000 liter marinediesel på en enkelt arbejdsuge på havet. Med priser, der følger transportmarkedets himmelflugt, koster brændstoffet nu over 50.000 - 100.000 kr. mere om måneden end tidligere.
Mindre kvotearbejde: Da torskekvoten i Nordsøen samtidig er skåret med 44 %, må han ikke engang fange de fisk, der reelt skal betale for den dyre olie.
Resultat: Hvor brændstof før udgjorde 20 % af udgifterne på en fisketur, udgør det i dag op mod 60-70 % af hele fangstværdien. Det giver et direkte, kontant underskud hver eneste gang, kutteren starter motoren, hvilket tvinger fiskere over hele landet til helt at opgive.
3. Den enkelte vognmand (Ekstraregning: ca. 120.000 - 180.000 kr. PR. LASTBIL årligt)
For en mindre vognmand med f.eks. 5 lastbiler, der kører for fødevareklyngen, er regningen eksploderet pr. køretøj.
Dieselregningen pr. bil: En lastbil i fødevareklyngen kører nemt 100.000 km om året. Prishoppet på diesel til 22 kr. betyder en ekstraudgift på ca. 100.000 kr. om året pr. lastbil.
Kilometerafgiften oveni: Hertil lægges den nye kilometer- og CO₂-afgift, som koster ca. 1,20 kr. pr. km. Det tilføjer yderligere ca. 40.000 - 50.000 kr. i ren særskat pr. lastbil.
Mindre kørsel: Fordi landmændene producerer mindre, og slagterierne rationaliserer, mister vognmanden ruter. Hans biler holder stille på pladsen, men leasingafgifterne på lastbilerne skal stadig betales.
Resultat: Branchen oplever i øjeblikket en bølge af akutte konkurser. Mindre vognmænd, der ikke kan vælte hele den samlede ekstraregning på over 150.000 kr. pr. bil over på de i forvejen trængte slagterier og mejerier, må dreje nøglen om.
Den samlede konsekvens: Når udgifterne fordobles, og mængden af arbejde falder, forsvinder hele overskuddet. Den ekstra omkostning betyder, at landmanden, fiskeren og vognmanden ikke længere kæmper for at tjene penge - de betaler i øjeblikket dyrt af egen lomme hver eneste dag, blot for at holde deres uundværlige livsværk i live.