For at give det præcise overblik over hele den danske erhvervsflåde skal vi kigge i Fiskeristyrelsens officielle fartøjsregister. Danmark har i alt ca. 2.000 registrerede fiskerfartøjer.
Dog er der en meget vigtig skelnen: Mellem 800 og 900 af disse fartøjer er helt inaktive (ligger stille som fritidsbåde eller reserve uden omsætning). Det aktive erhvervsfiskeri, der holder gang i havnebyerne, udgøres af ca. 1.100 til 1.200 aktive fartøjer.
Her er fordelingen af fartøjerne i erhvervsflåden og det samlede regnestykke over, hvad krisen koster erhvervet i tabte indtægter:
1. Antal registrerede, aktive erhvervskuttere fordelt på type
Den danske flåde er ligesom landbruget delt op i en stor gruppe små kystbåde og en mindre gruppe gigantiske stordriftsfartøjer.
Mindre kystfiskere (Under 12 meter): Den absolut største gruppe i antal. Der er cirka 850 til 900 aktive mindre både i Danmark (hovedsageligt placeret i Østersøen, Kattegat og de kystnære indre farvande).
Mellemstore konsumkuttere (12-24 meter / 24-40 meter): Havets "arbejdsheste", der fisker med trawl eller garn i Nordsøen og Skagerrak efter spisefisk. Der er cirka 200 til 230 aktive fartøjer i denne klasse.
Store pelagiske industritrawlere (Over 40 meter): De absolut største skibe, som fisker efter sild, makrel og industrifisk på det åbne hav. Der findes kun omkring 40 til 50 af disse skibe under dansk flag, men de står for langt størstedelen af landingerne målt i tons.
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Mindre kystfiskere | 870 skibe |
| Mellemstore konsumkuttere | 215 skibe |
| Store industritrawlere | 45 skibe |
2. Det samlede regnestykke og hvad koster kvotekrisen i alt
Når vi tager udgangspunkt i de tidligere beregnede gennemsnitlige tab for de enkelte fartøjer, kan vi lave det samlede økonomiske regnestykke for den danske fiskeflåde: Tabet for Kystfiskerne (Små både).
Antal skibe: Ca. 870
Tab pr. skib: Ca. 600.000 kr. (målrettet torskeforbud og bifangstrestriktioner)
Subtotal tab: Ca. 522 millioner kroner.
Tabet for Konsumkutterne (Mellemstørrelse)
Antal skibe: Ca. 215
Tab pr. skib: Ca. 1.500.000 kr. (på grund af den 44 % reduktion af torskekvoten i Nordsøen).
Subtotal tab: Ca. 322 millioner kroner.
Tabet for Industritrawlerne (Store skibe)
Antal skibe: ca. 45
Tab pr. skib: ca. 750.000 kr. (gennemsnitligt tab som følge af kvotesvingninger på sild/makrel og øgede brændstofafgifter).
Subtotal tab: Ca. 34 millioner kroner.
Det samlede resultat for fiskeriet
| Fartøjstype | Antal aktive skibe | Gennemsnitligt tab pr. skib | Samlet økonomisk tab for flåden |
|---|---|---|---|
| Mindre kystfiskere | 870 stk. | 600.000 kr. | 522.000.000 kr. |
| Mellemstore konsumkuttere | 215 stk. | 1.500.000 kr. | 322.000.000 kr. |
| Store industritrawlere | 45 stk. | 750.000 kr. | 33.750.000 kr. |
| I alt for flåden | 1.130 skibe | 877.750.000 kr. |
Konsekvensen af regnestykket: Det samlede omsætningstab for de danske fiskere lander i omegnen af 878 millioner kroner.
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Mindre kystfiskere | 522 mio. kr. |
| Mellemstore konsumkuttere | 322 mio. kr. |
| Store industritrawlere | 33,75 mio. kr. |
Dette enorme hul i indtægterne forklarer, hvorfor Danmarks Fiskeriforening melder om akut krise: Tabene rammer de små og mellemstore familieselskaber hårdest. Fordi de faste udgifter til forsikringer, renteafdrag på kutterne og vedligeholdelse løber videre, betyder et tab på næsten 900 millioner kroner, at en stor del af de 1.130 aktive skibe reelt sejler med underskud eller helt må indstille driften.