Spørgsmålet om erstatningskrav for SGO-jord (Sårbare Grundvandsdannende Områder) er det absolut største stridspunkt i de aktuelle politiske forhandlinger om det nationale sprøjteforbud.
Diskussionen centrerer sig om milliarder af kroner, Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten og definitionen af, hvad der udgør et reelt tab.
Her er status på det økonomiske og juridiske slagsmål
1. Det enorme beløb
Landbrug & Fødevarer (L&F) vurderer, at et nationalt sprøjteforbud på de anslåede 160.000 hektar SGO-jord bør udløse en samlet erstatning på mellem 20 og 30 milliarder kroner til de berørte landmænd. Formanden for L&F, Søren Søndergaard, slår fast, at dette beløb er nødvendigt, hvis man følger gældende domspraksis og regler for ekspropriation i Danmark. Politikerne og Miljøministeriet har dog lagt op til væsentligt lavere kompensationsmodeller, hvilket har skabt dyb konflikt.
2. Hvordan skal tabet gøres op
Når en landmand ikke længere må sprøjte sin jord, falder høstudbyttet, kvaliteten af afgrøderne forringes, og driftsomkostningerne stiger. Det forringer jordens markedsværdi markant.
Der diskuteres primært to måder at opgøre erstatningskravet på
Taksationsmodellen (Landbrugets krav): En model, hvor uvildige taksationskommissioner går ind og vurderer den enkelte bedrifts præcise værditab baseret på "bedste alternative anvendelse" (f.eks. omlægning til økologi eller skovdrift). Rapporter fra Copenhagen Economics konkluderer, at dette er den mest retvisende, men også den absolut dyreste model for staten.
Modellen for faktiske handler (Statens udgangspunkt): Miljøministeriet har i sine reguleringsanalyser skæret erstatningen markant skarpere til ved at kigge på gennemsnitlige, historiske priser for ejendomshandler, hvilket landbrugets organisationer mener undergraver det reelle tab.
3. Den juridiske gråzone og Grundloven
Kernen i juraen er, om sprøjteforbuddet er en generel regulering (som landmændene blot skal acceptere uden fuld erstatning) eller et ekspropriativt indgreb.
Organisationer: Som Bæredygtigt landbrug varsler massive retssager mod staten. De argumenterer for, at et firkantet nationalt forbud uden fuldstændig erstatning er et direkte brud på Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.
Regeringen har meldt ud: At ministeren primært vil målrette kompensation og erstatning til de allerhårdest ramte landmænd for at undgå, at staten tvinges til helt at overtage enorme jordarealer. Det efterlader en stor gruppe landmænd i en økonomisk klemme.
4. Sammenligning
SGO-erstatning vs. BNBO-erstatning: Mange landmænd drager paralleller til de såkaldte BNBO-områder (Boringsnære beskyttelsesområder), som ligger helt tæt på drikkevandsboringer.
BNBO-jord: Her har nyere retspraksis slået fast, at landmænd har krav på en individuelt opgjort fuld erstatning for deres reelle tab, når kommunerne indfører sprøjteforbud.
SGO-jord: Fordi SGO-arealerne dækker gigantiske geografiske områder i forhold til BNBO, forsøger staten at undgå den samme dyre, individuelle model, hvilket er årsagen til, at fronterne er trukket så skarpt op i øjeblikket.