Når man lægger alle leddene sammen - fra havet og marken over transporten, forarbejdningen og helt ud til kassen i supermarkedet - taler vi om en af Danmarks absolut største beskæftigelsesmotorer, fødevareklyngen.
Det er en diskution i debatten, at krisen kan koste op mod 200.000 til 300.000 stillinger.
1. Hvor mange arbejder der overhovedet i hele klyngen
For at forstå det reelle potentiale for jobtab, skal vi se på det samlede antal beskæftigede i hele den danske fødevareklynge.
Ifølge Landbrug & Fødevarer og Danmarks Statistik: Beskæftiger den samlede danske fødevareklynge (inkluderet landmænd, fiskere, slagterier, mejerier, agro-industri, transport og relaterede rådgivere) i alt cirka 130.000 til 140.000 fuldtidsstillinger.
Tæller man hele detailhandlen med: (Alle ansatte i supermarkeder, lige fra ungarbejdere til logistikchefer), tilføjer det cirka 120.000 stillinger.
Det betyder: At hele den samlede kæde fra jord/hav til bord udgør omkring 250.000 til 260.000 arbejdspladser i Danmark. En total nedlæggelse af 200.000-300.000 stillinger ville altså betyde, at stort set hver eneste person i hele fødevareproduktionen og alle supermarkeder i Danmark skulle fyres.
- Laveste skøn
- Spænd op til højeste skøn
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Fødevareklyngen (land, hav, industri, transport) | 130.000-140.000 stillinger |
| Detailhandlen (supermarkeder) | 120.000 stillinger |
| Hele kæden fra jord og hav til bord | 250.000-260.000 stillinger |
| Jobtab nævnt i debatten | 200.000-300.000 stillinger |
Hvor dokumentet angiver et spænd, viser den mørke del det laveste skøn og den lyse del spændet op til det højeste.
2. Det reelle, samlede jobtab i hele kæden
Selvom der ikke forsvinder 300.000 job, tegner der sig et yderst alvorligt og historisk stort jobtab på arbejdspladser på tværs af sektorerne frem mod 2028-2030, når effekterne af L5, SGO, kvotekrisen og kilometerafgiften slår fuldt igennem.
Konsekvensen er et regionalt granatchok: Selvom det samlede tal ikke lander på 300.000, er den samfundsøkonomiske effekt enorm, fordi jobtabet koncentreres i specifikke landdistrikter. For Danmarks store byer er job en lille krusning på overfladen, men for kommuner i Vestjylland, Nordjylland og på Bornholm svarer det til et decideret økonomisk granatchok, der lukker lokale underleverandører og trækker skattegrundlaget væk under den kommunale velfærd.