Det er netop det synspunkt, som mange erhvervsjurister og de berørte brancher fremfører med stor vægt. Argumentet rammer lige ned i definitionen af, hvad der udgør en "fuldstændig erstatning" efter Grundlovens § 73.
Hvis domstolene vurderer: At statens nye love (L5, SGO og kilometerafgiften) i praksis virker som en direkte tvangslukning af en virksomhed, fastslår ekspropriationsretten, at landmanden, fiskeren eller vognmanden skal stilles økonomisk, som om indgrebet aldrig var sket.
I den juridiske fortolkning af fuld kompensation indgår netop de to ting.
1. Dækning af fremtidige indtægter (Driftstab)
Når staten reelt umuliggør driften af en fiskebåd, en vognmandsforretning eller et intensivt landbrug, mister ejeren ikke kun det fysiske udstyr. Han mister sit fremtidige forsørgelsesgrundlag.
Juridisk praksis: Ved reel ekspropriation skal erstatningen dække det såkaldte driftstab. Det betyder, at staten skal kompensere for de indtægter, virksomheden beviseligt ville have tjent i en årrække frem, hvis den havde fået lov at fortsætte. At fratage en mand hans fremtidige indtjening uden kompensation betragtes af erhvervene som et klart forfatningsbrud.
2. Håndtering af banklån og gæld
Dette er det mest akutte problem derude lige nu. Mange kuttere, landbrug og lastbiler er finansieret med store lån i banken eller realkreditinstitutter.
Juridisk praksis: Hvis staten lukker en virksomhed og eksproprierer de fysiske aktiver (f.eks. jorden), skal erstatningen svare til handelsværdien. Hvis handelsværdien pga. statens egne restriktioner er faldet så meget, at erstatningen ikke engang kan dække restgælden i banken, efterlades den erhvervsdrivende i personlig konkurs med en milliongæld. Organisationer som Bæredygtigt Landbrug argumenterer for, at en erstatning, der efterlader ejeren i teknisk insolvens og gæld, på ingen måde opfylder Grundlovens krav om at være fuldstændig.
Hvorfor sagen alligevel er låst fast: Selvom ordene i § 73 virker helt klare, forsøger statens advokater (Kammeradvokaten) altid at argumentere for, at der ikke er tale om en decideret "nedlæggelse" eller "ekspropriation". Staten hævder i stedet, at det blot er en stramning af spillereglerne (erstatningsfri regulering).
De vil sige: "Vi tager ikke din lastbil eller din mark fra dig, vi ændrer bare reglerne for, hvordan du må bruge dem for at beskytte miljøet." Det er netop dette forsøg på at omgå erstatningspligten, der gør landmænd, fiskere og vognmænd rasende.
For dem er resultatet fuldstændig det samme i virkelighedens verden: Virksomheden må lukke, og banken smækker kassen i.
Dette principielle spørgsmål: Om staten kan indføre så dyre særregler, at en virksomhed reelt må lukke, uden at staten skal betale for fremtidige indtægter og banklån - bliver det største og vigtigste juridiske opgør i nyere dansk historie, når sagerne lander i Højesteret.