Flere jurister, landbrugsorganisationer og fiskeriforeninger argumenterer for, at statens indgreb overskrider grænsen til ekspropriation og dermed strider imod Grundlovens § 73.
Når staten indfører regler, der reelt fjerner muligheden for at drive erhverv, rejser det et afgørende juridisk spørgsmål om ejendomsrettens ukrænkelighed.
Hvorfor erhvervene mener, det er grundlovsstridigt: Grundlovens § 73 beskytter borgerne og virksomhederne mod, at staten uden videre tager deres ejendom. Hvis staten gør det (ekspropriation), skal der betales fuldstændig erstatning. Det juridiske slagsmål handler om, at de tre erhverv reelt føler sig frataget deres livsværk uden at få dækket tabet.
Landbruget (SGO og L5): Organisationer som Bæredygtigt Landbrug forbereder massive retssager mod staten. Deres argument er, at når et sprøjteforbud (SGO) eller ekstreme gødskningskrav (L5) gør jorden ubrugelig til normal drift, så svarer det til, at staten har taget jorden. Hvis staten kun tilbyder symbolsk kompensation i stedet for de 20-30 milliarder kroner, som det reelle værditab lyder på, mener landbruget, det er et klart brud på Grundloven.
Fiskeriet: Når EU og den danske stat lukker farvande og reducerer kvoterne så voldsomt, at kutterne reelt mister deres omsætning, argumenterer fiskerne for, at deres fiskekvoter (som de har købt og betalt for i dyre domme) er en beskyttet ejendomsret. At mindske eller fjerne værdien af disse kvoter uden fuld økonomisk kompensation ses af mange som en ulovlig berøvelse af deres erhvervsrettigheder.
Vognmændene: Selvom en kilometerafgift formelt set er en afgift, argumenterer branchen for, at når staten lægger så store særskatter på transporten samtidigt med, at vejnettet udvides i 2028, så tvinger man bevidst mindre virksomheder ud i konkurs.
Statens juridiske forsvar: Kammeradvokaten (statens advokat) og ministerierne forsvarer typisk indgrebene med, at der ikke er tale om ekspropriation, men om almindelig regulering af hensyn til samfundet (miljøet, drikkevandet og klimaet).
Ifølge retspraksis har staten ret til at stramme miljøregler: For at beskytte fællesskabet uden at skulle betale erstatning til virksomhederne. Men grænsen mellem "stram regulering" og "reelt forbud/ekspropriation" er hårfin, og det er netop denne grænse, domstolene i sidste ende skal tage stilling til.
Konsekvensen: En regulær afvikling. Uanset hvad domstolene ender med at sige om Grundloven.Forudsætningerne for at drive disse tre erhverv i Danmark er ved at blive kvalt.