De politiske tiltag og den økonomiske krise vil medføre et samlet tab på mellem 3.500 og 4.500 arbejdspladser i Danmark inden for landbrug, fiskeri og de dertilhørende følgeerhverv.
Når primærerhvervene bløder, rammer fyringerne bredt i de mindre lokalsamfund pga. multiplikatoreffekten (for hver fisker eller landmand, der stopper, mister flere på land deres job).
Her er overblikket over, hvad krisen vil koste i tabte stillinger
1. Landbrugets jobtab (Den Grønne Trepart, L5 & SGO). Inden for landbruget og fødevareklyngen forventes der et samlet tab på ca. 2.000 til 2.500 stillinger:
Direkte i staldene og på markerne (ca. 1.000 - 1.500 job): Den officielle økonomiske konsekvensvurdering af Den Grønne Trepart slår fast, at alene omlægningen af de 430.000 hektar jord vil koste omkring 1.500 direkte arbejdspladser i landbruget. Hertil kommer effekten af den nye gødskningslov (L5), hvor lokalpolitikere og erhvervet netop har afkrævet regeringen svar på de akutte beskæftigelsesmæssige konsekvenser i landdistrikterne, fordi udbyttet falder så drastisk.
Følgeerhverv på land (ca. 1.000 job): Når råvaremængden (grise, mælk, korn) falder, rammer det industrien. Slagterier (f.eks. Danish Crown) og mejerier tvinges til lukninger og rationaliseringer. Dertil kommer færre ordrer til maskinstationer, foderstofselskaber og lokale smede.
2. Fiskeriets jobtab (Kvotekrisen & havnenedturen). Inden for det maritime erhverv forventes krisen at koste ca. 1.500 til 2.000 stillinger på havet og i havnene:
Fiskere på havet (ca. 400 - 500 job): Reduktionen på 44% af torskekvoten i Nordsøen og det totale stop i Østersøen gør, at besætninger på især kystbåde og mindre konsumkuttere må sendes hjem permanent, fordi skibene lægges op til ophugning.
Havneerhverv og service (ca. 1.200 - 1.500 job): Socioøkonomiske konsekvensanalyser af omsætningstab i fiskeriflåden viser, at landbaserede job rammes hårdest. Når havnene i Hanstholm, Hvide Sande og Thyborøn mister millioner i landingsafgifter, må de skære i personalet. Filetfabrikker, fiskeeksportører, skibsværfter, vodbindere og motorværksteder mister deres kundegrundlag og må fyre ansatte.
- Laveste skøn
- Spænd op til højeste skøn
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Landbrug: i stalde og på marker | 1.000-1.500 job |
| Landbrug: følgeerhverv på land | 1.000 job |
| Fiskeri: fiskere på havet | 400-500 job |
| Fiskeri: havneerhverv og service | 1.200-1.500 job |
Hvor dokumentet angiver et spænd, viser den mørke del det laveste skøn og den lyse del spændet op til det højeste.
Hvor rammer jobtabet geografisk: Jobtabet er ulige fordelt og rammer Danmarks yderområder (især Vest- og Nordjylland samt Bornholm) med kirurgisk præcision. I store byer som Aarhus eller København opdages disse tab ikke i statistikkerne, men i kommuner som Thisted (Hanstholm), Ringkøbing-Skjern (Hvide Sande) eller Lemvig (Thyborøn) udgør landbrug og fiskeri en massiv del af det private arbejdsmarked. Her vil tabet af 4.000 arbejdspladser kunne mærkes direkte i form af øget ledighed, faldende huspriser og svækket lokal handel.
Når vi isolerer fiskeriet og dets direkte følgeerhverv, hviler hele økonomien på en såkaldt multiplikatoreffekt. Det betyder, at for hver enmandskutter eller trawler, der hives ud af drift på grund af kvotekrisen, spredes fyringerne som en steppebrand på land.
Det samlede fiskeerhverv understøtter i alt ca. 12.200 arbejdspladser i Danmark, hvoraf ca. 6.800 er direkte tilknyttet erhvervet. Det aktuelle omsætningstab på 878 millioner kroner koster i alt mellem 1.500 og 2.000 af disse stillinger.
Jobtabene fordeler sig således på de forskellige faggrupper på havet og på land
1. Jobtabet på havet
Fiskerne (400 - 500 stillinger). Dette er det direkte led. Når kvoterne på spisefisk skæres så hårdt (eksempelvis torskekvoterne med 44 % i Nordsøen), og det målrettede torskefiskeri lukkes i Østersøen, kan mange mindre fartøjer ikke længere betale hyre til deres mandskab. Bådeejere må enten afskedige deres faste matroser for at sejle alene, eller også må de modtage statslig ophugningsstøtte, hvor hele besætningen mister sit job permanent.
2. Jobtabet i den maritime serviceindustri (350 - 500 stillinger)
Når fiskerne mister omsætning, er det første sted, de sparer, på vedligeholdelse af skibene. De sejler med slidte net, udskyder motorrenoveringer og dropper at male skibene. Det rammer servicefagene på havnene øjeblikkeligt.
Skibssmede og motorværksteder: Mindre smedevirksomheder på havnene i fx Hanstholm og Thyborøn mærker det prompte. Historier fra erhvervet viser eksempler på værksteder, der er gået fra over 25 ansatte til under 5 mand tilbage, alene fordi ordrebøgerne fra kutterne er tømt.
Vodbindere og netmagere: Når færre skibe er på havet, skal der bruges markant mindre grej.
Værftsarbejdere: De lokale skibsværfter oplever færre kuttere på bedding, hvilket tvinger dem til fyringsrunder.
3. Jobtabet i forarbejdning og logistik (600 - 800 stillinger)
Dette er det største område målt på antal hænder. Manglen på råvarer i havnene lukker arbejdspladser i distributionsleddet. Fiskeauktioner og samlecentraler: Færre landede fisk betyder færre kasser, der skal sorteres, registreres og sælges. Det koster job blandt havnearbejdere og auktionspersonale.
Filetfabrikker og forarbejdning: Virksomheder, der skærer fisk ud til supermarkeder og eksport, mangler danske råvarer. For at overleve skal de importere dyr fisk fra udlandet (fx Norge eller Island), hvilket reducerer deres profit og tvinger dem til at skære i antallet af medarbejdere ved samlebåndene.
Transport og logistik: Kølevognschauffører, der leverer friske fisk fra de vestjyske havne til lufthavne eller Sydeuropa, mister ruter og køretimer.
Det samlede jobregnestykke for fiskeerhvervet
| Branche / faggruppe | Primær årsag til jobtab | Estimeret antal tabte stillinger |
|---|---|---|
| Fiskere (besætning/matroser) | Kuttere lægges op eller går i ophugning pga. manglende kvoter. | 400 - 500 job |
| Maritime håndværkere (smede, værfter, elektrikere) | Landmænd/fiskere udskyder reparationer og vedligeholdelse. | 350 - 500 job |
| Fiskeindustri & auktioner (fabrikker, pakkerier) | Akut mangel på landede spisefisk til forarbejdning. | 600 - 800 job |
| Følgeerhverv på havnen (logistik, administration, havn) | Fald i landingsafgifter tvinger havnene til at spare. | 150 - 200 job |
| Samlet for fiskeriklyngen | 1.500 - 2.000 job |
Konsekvensen for lokalsamfundene: Dette tab på op mod 2.000 stillinger fordeler sig ikke jævnt over Danmark. Det rammer med voldsom kraft i specifikke postnumre. I byer som Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande arbejder en meget stor del af den lokale arbejdsstyrke inden for disse fire kategorier. Når disse job forsvinder, kan det lokale arbejdsmarked ikke absorbere de ledige, hvilket skaber en direkte risiko for langvarig arbejdsløshed og tab af kritisk maritim ekspertise, som ikke kan genopbygges, hvis kvoterne en dag vender tilbage.