Det mest indgribende element i omlægningen af dansk natur er, at landmændene reelt mister store arealer af deres dyrkbare jord. Det reducerer den samlede mængde afgrøder (råvaregrundlaget), som Danmark kan producere.
Her er fakta om, hvor mange hektar der tages ud, og hvad det betyder for produktionen.
1. Hvor mange hektar jord skal tages fra landbruget
Gennem aftalen om Den Grønne Trepart er det besluttet, at ca. 430.000 hektar landbrugsjord i alt skal tages ud af intensiv drift. Det svarer til cirka 15-16 % af al dansk landbrugsjord - eller et geografisk område på størrelse med Fyn og Bornholm tilsammen.
Arealet fordeler sig således
250.000 hektar ny skov: Landbrugsjord, der skal omlægges til skovrejsning frem mod 2045.
140.000 hektar lavbundsjorde: Kulstofrige jorde (gamle moser og enge), som tages ud af drift, stoppes for dræning og genoprettes som vådområder for at holde på CO₂.
Hertil kommer SGO-jord (ca. 135.000 - 160.000 hektar): Selvom denne jord ikke nødvendigvis udtages helt, må der ikke længere sprøjtes på den. Desuden advarer landbrugsorganisationer om, at den nye gødskningslov (L5) i værste fald kan tvinge landmænd til at braklægge yderligere.
- Laveste skøn
- Spænd op til højeste skøn
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Ny skov | 250.000 ha |
| Lavbundsjorde | 140.000 ha |
| SGO-jord med sprøjteforbud | 135.000-160.000 ha |
Hvor dokumentet angiver et spænd, viser den mørke del det laveste skøn og den lyse del spændet op til det højeste.
2. Konsekvenserne
Hvorfor falder afgrødemængden: Når så store arealer forsvinder eller underlægges stramme regler, rammer det produktionen på to måder. Den direkte arealeffekt (Mindre plads) Når 15 % af jorden tages væk, forsvinder der helt fysisk plads til at så korn, raps, kartofler og foder. Danmark producerer store mængder korn - især til dyrefoder - og når arealet svinder ind, betyder det en markant mindre samlet høst.
Udbytteeffekten (Mindre pr. hektar) På de resterende arealer, som landmændene beholder, falder produktionen også:
Kvalitetstab under L5: Fordi landmændene skal skære kraftigt ned på kvælstofgødning, taber afgrøderne proteiner. Det betyder eksempelvis, at hvede mister sin bagekvalitet og må deklasseres til billigt foderkorn i stedet for at blive solgt som brødkorn.
Sygdomme og ukrudt i SGO-områder: På de op mod 160.000 hektar med sprøjteforbud falder høstudbyttet drastisk. Højværdiafgrøder som kartofler, frøgræs og grøntsager, der kræver præcis beskyttelse mod svamp og skadedyr, vil mange steder helt forsvinde. Landmændene må i stedet så eksemplarisk "vårafgrøder" eller græs, som giver markant lavere økonomisk afkast.