Det giver desværre den stik modsatte effekt i virkeligheden - det bliver en økonomisk katastrofe for statskassen.
Hvis man laver det simple regnestykke: Og ganger de 93.000 enheder (44.000 landbrug + 4.000 fiskere/både + 45.000 lastbiler/chauffører) med 500.000 kroner, får man på papiret et svimlende beløb på 46,5 milliarder kroner.
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Lastbiler / chauffører | 45.000 |
| Landbrug | 44.000 |
| Fiskere / både | 4.000 |
Virksomhederne trækker udgiften fra i skat: Når et landbrug eller et vognmandsfirma får en ekstraregning på 500.000 kroner til brændstof eller kilometerafgifter, er det en direkte driftsomkostning.
Det betyder
Deres skattepligtige overskud falder med 500.000 kroner.
Staten mister 22 % i selskabsskat af det tabte overskud.
For rigtig mange ender regnskabet i direkte underskud, hvilket betyder, at staten får 0 kroner i skat fra disse tusindvis af virksomheder.
Konkursbølgen koster staten milliarder: Når regningen bliver for stor, og banken smækker kassen i, lukker virksomhederne. Når tusindvis af lastbiler, gårde og kuttere tages ud af drift, sker der en katastrofal kædereaktion for statskassen.
Tab af indkomstskat: 45.000 chauffører, landmænd og fiskere, der mister jobbet, betaler ikke længere A-skat.
Eksplosion i dagpenge: Staten skal pludselig udbetale dagpenge og kontanthjælp til tusindvis af nyledige.
Momsen forsvinder: Når folk mister deres job, stopper de med at forbruge i samfundet, hvilket koster staten enorme summer i tabt moms.
Det endelige samfundsøkonomiske facit: Når man modregner det lille provenu, staten henter på den nye kilometerafgift, mod det gigantiske tab af skatteindtægter, moms og eksportværdier fra fødevareklyngen, ender statskassen med et massivt milliardunderskud. De 500.000 kroner i ekstraregning pr. enhed fungerer i virkeligheden som en økonomisk løkke om halsen på erhvervene, der trækker både virksomhederne, yderområderne og statens egne finanser med ned i dybet.