De tre emner, vi har på banen, udgør selve kernen i, hvordan krisen rammer forbrugernes pengepung og vognmændenes overlevelse.

Lastbil på landevej

Her er analysen af de tre afgørende mekanismer.

1. Kilometerafgiften og det dobbelte pres på vognmændene

Den nye kilometer- og CO₂-differentierede vejafgift trådte i kraft den 1. januar 2025. Den rammer lige nu lastbiler over 12 ton og betyder en ekstraregning på ca. 1,10 til 1,30 kr. pr. kørt kilometer for almindelige dieselbiler.

1,10-1,30 kr.pr. kørt km for en lastbil over 12 ton
400 mio. kr.om året i ekstra afgift for fødevareerhvervet
3,5 tonfra 2027 gælder afgiften også for mindre lastbiler

Fødevareklyngens særskilte problem: Landbrugs- og fødevaretransport er kendetegnet ved "tunge læs og mange kilometer" i yderområderne (opsamling af mælk på spredte gårde, transport af foder og kørsel af dyr til slagterier). Brancheorganisationer vurderer, at kilometerafgiften alene koster fødevareerhvervet omkring 400 millioner kroner årligt i ren ekstra transportafgift.

Afgiftsfælden i 2027: Fra 1. januar 2027 udvides afgiften til også at gælde mindre lastbiler helt ned til 3,5 ton. Det vil sige, at de mindre distributionsbiler, der fragter varer det sidste stykke ud til supermarkederne, også rammes.

Dominoeffekten: Vognmændene kan ikke absorbere denne udgift selv, da deres marginaler i forvejen er minimale. De er tvunget til at sende regningen videre til mejerierne, slagterierne og grovvareselskaberne, som i forvejen bløder økonomisk pga. L5-gødskningsloven og SGO-sprøjteforbuddet.

2. Status på den grønne omstilling af fødevaretransporten

Teoretisk set er løsningen på kilometerafgiften enkel. Grønne lastbiler (el og biogas) slipper ekstremt billigt i afgift. Men virkeligheden på landevejen halter bagefter.

Infrastruktur- og ladekrise: Tunge el-lastbiler kræver enorme ladestationer (megawatt-ladere). Mens Arla har udrullet de første store el-lastbiler til mælkedistribution i storbyerne, kniber det gevaldigt med infrastrukturen ude i de vest- og nordjyske landdistrikter. En el-lastbil kan sjældent køre en hel dag med tung gylle eller foder på tværs af Jylland uden at skulle lade, og ladestationerne findes simpelthen ikke på landevejene endnu.

Investeringsstop pga. landbrugskrisen: En el-lastbil er op mod tre gange så dyr i indkøb som en konventionel dieselbil. Da vognmænd, der kører for landbruget, i øjeblikket mister ruter og omsætning fordi produktionen skrumper, har de ingen penge til at investere i dyre, grønne flådeopgraderinger. Den økonomiske usikkerhed bremser dermed paradoksalt nok den grønne omstilling, som afgiften var sat i verden for at fremme.

3. Priserne i supermarkederne og hvad koster det forbrugerne

Når Folketinget tager politiske skridt, der gør det markant sværere og dyrere at producere fødevarer i Danmark, lander den endelige regning altid ét sted. Hos forbrugeren ved kassen i supermarkedet.

Prisstigningerne vil blive drevet af tre faktorer

Dansk kød og mejeriprodukter stiger: Når gødskningsloven (L5) og arealtab reducerer mængden af danske råvarer, falder udbuddet. Slagterier og mejerier får højere enhedsomkostninger, fordi deres fabrikker ikke kører for fuld kraft. For at dække deres faste udgifter hæves engrospriserne på dansk svinekød, oksekød og mælk.

Logistik-tillæg på bonnen: Kilometerafgiften ruller hele vejen igennem forsyningskæden. Fra 2027 vil enhver palle mælk, brød eller kød, der leveres til et centrallager eller en lokal Rema, Netto eller Brugsen, være pålagt transportafgifter.

Importbølgen (Det billige alternativ): Forbrugerne vil opleve, at prisforskellen mellem danske fødevarer og importerede fødevarer (fra lande uden de samme strikse miljøregler og kilometerafgifter) bliver markant større. Hvis de danske priser stiger for meget, vil supermarkederne øge importen af fx tysk kød eller hollandske grøntsager, hvilket yderligere undergraver det danske landbrugs overlevelse.