Samlet set betyder det, at Danmarks evne til at være selvforsynende med visse fødevarer svækkes, og agro-industrien (møller, foderstoffer og slagterier) mister store mængder råvarer at arbejde med.
Både konventionelle og økologiske landmænd er pressede af de nye politiske aftaler, men de rammes på vidt forskellige måder. Hvor de konventionelle kæmper mod forbud og kemiske restriktioner, kæmper økologerne med næringsstofmangel og skadedyr, uden de samme værktøjer til at løse det.
Her er en direkte sammenligning af deres specifikke udfordringer under de nye regler
1. De konventionelle landmænds udfordringer
Konventionelt landbrug er baseret på optimering af udbytte ved hjælp af handelsgødning (kunstgødning) og kemiske plantebeskyttelsesmidler. Det er netop disse to værktøjer, lovgivningen rammer.
Pesticidforbuddet (SGO): Uden sprøjtemidler mod ukrudt, svamp og insekter risikerer konventionelle landmænd, at hele afgrøder går tabt til sygdomme (f.eks. kartoffelskimmel). Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (ukrudtsharvning) kræver enorme mængder ekstra diesel og mandetimer.
Kvælstofreduktion (L5): Når mængden af kunstgødning skal sættes drastisk ned, falder udbyttet pr. hektar, og proteinindholdet i kornet dykker. Det gør det svært at producere brødhvede af høj kvalitet eller proteinfoder til husdyr.
Det økonomiske værditab: Den jord, der ligger i SGO-zoner, falder øjeblikkeligt i værdi, fordi den ikke længere kan dyrkes intensivt. Det presser landmandens kassekredit og realkreditlån i banken.
2. De økologiske landmænds udfordringer
Selvom økologer i forvejen dyrker jorden uden kemiske sprøjtemidler, rammes de paradoksalt nok også hårdt af den nye virkelighed - især af gødskningsloven (L5) og udtagningen af jord.
Akut mangel på næringsstoffer: Økologer må ikke bruge kunstgødning. De er dybt afhængige af organisk gødning, såsom gylle fra konventionelle husdyrbrug. Når gødskningsloven (L5) tvinger konventionelle landmænd til at skære ned på deres dyrehold eller ændre gyllesammensætningen, opstår der en kritisk mangel på økologisk godkendt gødning. Uden nok næringsstoffer udpines de økologiske marker, og udbyttet falder endnu mere.
Ingen nødbremse mod biologiske katastrofer: Klimaforandringerne bringer nye skadedyr og svampesygdomme til Danmark. Hvor en konventionel landmand har kemiske midler til rådighed (uden for SGO-zoner), har økologen ingen kemisk nødbremse. Hvis en hel mark rammes af biller eller skimmel, er høsten tabt.
Markedspres og prisfald: Hvis tusindvis af konventionelle landmænd tvinges til at omlægge til økologi i SGO-områderne for at overleve, vil markedet blive oversvømmet med økologiske produkter. Det vil presse priserne i supermarkederne ned, så de eksisterende økologer ikke længere kan få dækket deres høje produktionsomkostninger.
Direkte sammenligning: Hvem rammes hvor
| Udfordring | Konventionelt landbrug | Økologisk landbrug |
|---|---|---|
| SGO (sprøjteforbud) | Kritisk: Mister deres primære redskab til at beskytte afgrøder mod sygdomme. | Lav: Sprøjter i forvejen ikke, men frygter øget ukrudtstryk fra nabomarker. |
| L5 (gødskningslov) | Høj: Skal reducere forbruget af kunstgødning, hvilket sænker udbyttet og proteinniveauet. | Kritisk: Mister adgang til konventionel gylle, hvilket fører til direkte næringsmangel på markerne. |
| Arealudtagning (430.000 ha) | Høj: Mister store produktionsarealer og råvaregrundlag til svin og kvæg. | Høj: Svært at finde nok egnet jord til det i forvejen arealkrævende økologiske sædskifte. |