Perspektivet for 2028: transport og madpriser

Forlænget ind i det fulde perspektiv for 2028 vil det politiske og økonomiske pres ændre markant på, hvad transporten koster, og hvordan prisskiltene i supermarkederne ser ud.

Her er de konkrete tal på kilometerafgiftens udvidelse i 2028 og de fødevaregrupper, der rammes af de hårdeste prisstigninger.

1. Regnestykket for kilometerafgiften i 2028

Afgiften stiger ikke i selve taksten pr. kilometer i 2028, men den økonomiske regning forøges eksplosivt på grund af vejnettets geografiske udvidelse.

Fra 10.900 til 75:000 kilometer: Hvor afgiften siden januar 2025 kun har skullet betales på statsveje, motorveje og udvalgte kommunale indfaldsveje, udvides den 1. januar 2028 til at omfatte samtlige 75.000 kilometer offentlig vej i Danmark.

Hver eneste meter koster: For en konventionel diesel-lastbil (Euro 6, klasse 1) betyder det, at vognmanden skal afregne ca. 1,30 kr. pr. kilometer uanset hvor bilen kører. Der kan ikke længere spekuleres i at planlægge ruter udenom afgiftsbelagte veje.

Konsekvensen for landbrug og fiskeri: Fordi foderstofbiler, mælketankbiler og dyretransporter tilbringer størstedelen af deres køretid på de mindre, kommunale biveje og landeveje for at hente og bringe råvarer, slår 2028-udvidelsen igennem med fuld kraft. Hvor vognmændene i 2025-2027 kunne køre gratis det sidste stykke ud til gårdene og de mindre havne, bliver hvert eneste stop på en gård eller en auktion nu pålagt fuld afgift.

2. De største prisstigninger i supermarkedet fordelt på kategorier

Når effekterne af kilometerafgiften (2028), L5-gødskningsloven og sprøjteforbuddet rulles sammen, vil fødevarerne stige meget uensartet. Procentvist vil stigningerne ramme de varer hårdest, som er tunge at transportere, eller som kræver intensiv gødning og beskyttelse.

Kategori 1: Oksekød og mejeriprodukter (Estimeret stigning: 8 - 12 %). Dette er den absolutte højrisiko-kategori.

Årsag: Mælk og levende dyr er ekstremt tunge råvarer, der kræver hyppig transport døgnet rundt (tanken kører hver dag, og dyrene flyttes mellem besætninger og slagteri). Dertil kommer, at reduktionen af proteinholdigt foder under L5 tvinger landmændene til at opkøbe dyrere erstatningsfoder, hvilket øger produktionsprisen pr. liter mælk markant.

Kategori 2: Danske kartofler og friske grøntsager (Estimeret stigning: 7 - 10 %).

Årsag: SGO-sprøjteforbuddet rammer de danske avlere hårdt. Uden effektive midler mod kartoffelskimmel og skadedyr falder udbyttet pr. hektar markant, mens de manuelle og mekaniske rensningsmetoder kræver langt flere arbejdstimer. Samtidig er grøntsager en tung lavprisvare målt i kilo, hvilket betyder, at 2028- kilometerafgiften udgør en uforholdsmæssig stor procentdel af varens samlede værdi.

Kategori 3: Brød og kornprodukter (Estimeret stigning: 5 - 7 %).

Årsag: L5-lovens kvælstofreduktion betyder, at dansk hvede taber sin bagekvalitet (proteiner). Bagerier og melproducenter kan ikke længere bruge billigt lokalt korn, men tvinges til at importere store mængder bagehvede fra udlandet. Transporten af korn i bulkbiler rammes desuden hårdt af afgiften på bivejene i 2028.

Kategori 4: Svinekød (Estimeret stigning: 3 - 5 %).

Årsag: Selvom produktionen af grise bløder, er svinekød i højere grad underlagt det globale marked. Hvis prisen på dansk svinekød stiger for meget i køledisken, øger supermarkederne blot importen af billigere tysk eller polsk kød, hvilket lægger et loft over, hvor meget de danske slagterier kan hæve prisen over for forbrugerne uden at miste hele markedet.

Det samlede prispres i 2028