I Danmark er der i alt 22.610 registrerede spildevandsanlæg ifølge de nyeste officielle opgørelser fra Miljøstyrelsens punktkilderapport. Dette høje tal dækker over hele det samlede spildevandssystem.
For at forstå, hvordan det er fordelt i virkelighedens verden, skal det opdeles i to meget forskellige kategorier.
1. De reelle renseanlæg (ca. 626 til 800 anlæg)
Det er disse anlæg (rensningsanlæg), som modtager spildevandet fra vores toiletter, køkkenvaske og industrien for at rense det mekanisk, biologisk og kemisk, før det ledes ud. Selvom der er omkring 700-800 fysiske anlæg spredt over de 98 kommuner, bliver den altovervejende del af Danmarks spildevand renset på få, centralrenseanlæg i de store byer.
2. Regnbetingede udledninger og overløb (ca. 22.000 anlæg/punkter)
Resten af de 22.610 anlæg i statens register er ikke renseanlæg, men derimod regnbetingede udløbspunkter og såkaldte overløbsbygværker.
- Laveste skøn
- Spænd op til højeste skøn
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Regnbetingede udløb og overløb | ca. 22.000 |
| Reelle renseanlæg | 626-800 |
Hvor dokumentet angiver et spænd, viser den mørke del det laveste skøn og den lyse del spændet op til det højeste.
Der findes cirka 4.200 til 4.500 deciderede overløbsbygværker i kloaksystemet: Disse fungerer som en mekanisk "nødventil". Når der kommer store skybrud, og kloakrørene eller renseanlæggene ikke har kapacitet nok til at rumme vandmængderne, sendes det opspædede, urensede spildevand udenom systemet og direkte ud i vores åer, fjorde og have for at forhindre, at lort og spildevand skyller op i folks kældre og huse.
Dette enorme netværk af udløb og overløb: Er i øjeblikket det absolut varmeste emne i debatten mellem landbruget og miljøorganisationerne, da landbruget påpeger, at statens og kommunernes egne tusindvis af overløb sender massive mængder urenset kvælstof, fosfor, bakterier og medicinrester direkte ud i det i forvejen hårdt trængte danske havmiljø.
Det præcise antal er lige nu centrum for et kæmpe politisk slagsmål i Danmark: Fakta er, at der er langt fra flowmålere på alle anlæg, og at en stor del af Danmarks data om urenset spildevand bygger på computerberegnede skøn og modeller frem for reelle målinger.
Der er dog stor uenighed om de præcise procenter, alt efter hvem man spørger i den nuværende debat.
Brancheorganisationen DANVA (Forsyningsselskaberne): Melder i september 2026, at der er flowmåling på cirka 60 procent af landets samlede overløbsmængder. Deres argument er, at forsyningsselskaberne systematisk har sat målere på de absolut største overløbsbygværker i byerne, hvor de største volumener løber ud.
Miljøstyrelsens data (Folketingssvar): Viser et mere broget billede af de fysiske punkter. Ud af de cirka 4.100-4.200 fælleskloakerede overløbsbygværker i Danmark, er det kun cirka 4 ud af 10 (40 procent), der har en klassificering, hvor der indberettes data enten helt eller delvist baseret på faktiske målinger. Resten af de tusindvis af udløbspunkter i Danmark har ingen flowmålere påmonteret overhovedet, og tallene herfra er rene teoretiske computermodeller.
Hvorfor det har udløst et historisk borgerforslag: Netop fordi ingen kender det præcise tal for, hvor meget lort, kemikalier og urenset spildevand kommunerne reelt lukker ud i naturen under skybrud, har et nyt borgerforslag netop rundet de 50.000 underskrifter på kun ti dage. Borgerforslaget, som nu tvinger Folketinget til at behandle sagen, kræver lovkrav om flowmålere på samtlige punktkilder for spildevandsudledning i Danmark, obligatoriske vandprøver året rundt og fuld, offentlig digital adgang til tallene i realtid.
Landbruget og fiskeriet støtter dette massivt: Da de mener, at sandheden om byernes forurening vil flytte en stor del af skylden for havmiljøets kollaps væk fra plovfuren og over på kommunernes mangelfulde kloaksystemer.