Årsager til krisen
Forbud mod kunstgødning: I april 2021 forbød Sri Lankas daværende præsident, Gotabaya Rajapaksa, import af alt syntetisk gødning og pesticider.
Ønske om økologi og valutabesparelse: Målet var officielt at gøre landet til verdens første fuldt økologiske nation og samtidig spare på landets faldende valutareserver.
Manglende omstilling: Omlægningen til økologi skete overnight uden tilstrækkelig træning af landmændene eller adgang til nok organisk gødning.
Konsekvenser for fødevaresikkerheden
Drastisk fald i høsten: Risproduktionen faldt med op til 30-50 %, og vigtige eksportafgrøder som te led også store tab.
Prisstigninger og mangel: Landet, der før var selvforsynende med ris, blev tvunget til at importere fødevarer, og inflationen på mad steg voldsomt.
Forværring af økonomisk krise: Fødevaremanglen, kombineret med mangel på brændstof og medicin, kastede landet ud i en historisk økonomisk og politisk krise, der endte med, at regeringen måtte opgive forbuddet igen i slutningen af 2021.
Kollapset i landbruget: Fungerede som en katalysator, der mangedoblede effekten af landets i forvejen svage økonomi. Da høsten slog fejl, faldt Sri Lanka ind i sin værste økonomiske og humanitære krise siden selvstændigheden i 1948.
Konsekvenserne for befolkningen og økonomien var katastrofale
Udbredt sult og madusikkerhed: Ifølge FN's fødevareprogrammer endte over 6,3 millioner mennesker (cirka 30 % af befolkningen) i akut madusikkerhed. Mere end 60 % af familierne blev tvunget til at spise mindre, springe måltider over eller købe billigere og mindre nærende mad.
Eksplosiv fattigdom: Fattigdomsraten i landet blev mere end fordoblet på kort tid. Over en fjerdedel af befolkningen faldt ned under fattigdomsgrænsen.
Hverdagen kollapsede: Befolkningen oplevede ekstreme mangler på basale fornødenheder. Der opstod kilometrelange, dageslange køer efter brændstof og mad, og manglen på medicin lammede sundhedsvæsenet. Strømafbrydelser på mange timer om dagen blev normen.
Bekostningen for landets økonomi (Det økonomiske kollaps)
Hyperinflation på fødevarer: Fødevareinflationen toppede på over 80 % i midten af 2022. Almindelige basisvarer som ris og grøntsager blev ubetalelige for almindelige lønmodtagere.
Valutakrisen spidsede til: Forbuddet skulle oprindeligt spare landet for 400 millioner dollars i gødningsimport. I stedet tabte Sri Lanka gigantiske eksportindtægter (særligt på te) og blev tvunget til at importere ris for 450 millioner dollars blot for at undgå hungersnød.
Vis tallene som tabel
| Værdi | |
|---|---|
| Planlagt besparelse på gødningsimport | 400 mio. dollars |
| Risimport for at undgå hungersnød | 450 mio. dollars |
Statsbankerot: Med tømte valutareserver kunne staten ikke længere betale sine kreditorer. I april 2022 måtte Sri Lanka indstille betalingerne på sin enorme udlandsgæld på 51 milliarder dollars - en officiel statsbankerot. Landets BNP skrumpede dramatisk.
Politisk revolution: Den økonomiske desperation udløste historiske folkelige protester ("Aragalaya"). Befolkningen stormede præsidentpaladset, hvilket tvang præsident Gotabaya Rajapaksa til at flygte ud af landet og træde tilbage i juli 2022.
| Økonomisk nøgletal (2022) | Effekt af krisen |
|---|---|
| Fødevareinflation | Stigende til over 80 % |
| Befolkning i akut madmangel | Cirka 30 % (~6,3 mio. mennesker) |
| Udlandsgæld | Statsbankerot (misligholdelse af $51 mia.) |
| Fattigdomsrate | Mere end fordoblet (over 25 % under grænsen) |
De økonomiske og menneskelige ar efter det mislykkede landbrugseksperiment og den efterfølgende økonomiske nedsmeltning har præget Sri Lanka i mange år efter.