Sager, hvor landmænd, fiskere, vognmænd, følgeerhverv og borgere har stået over for staten ved domstolene - og hvordan det gik.
Her samler vi retssager, der viser, hvordan domstolene har vejet Grundloven og borgernes rettigheder mod statens indgreb. Nogle har borgerne vundet, de fleste har staten vundet, og flere er ikke afgjort endnu. Sagerne er delt op efter erhverv, og til sidst kommer de store sager om Grundloven, der gælder alle.
Vi tager kun sager med, som kan efterprøves, med rigtige sagsnumre og kilder. Kender du en sag, der mangler, så skriv til os.
Tre minkavlere, støttet af Bæredygtigt Landbrug, sagsøgte Fødevarestyrelsen for påbuddet i november 2020 om at aflive alle mink. Retten var enig i, at der var tale om et egentligt påbud, og at Fødevarestyrelsen ikke havde hjemmel til at udstede det. Alligevel fik avlerne ikke den symbolske godtgørelse på 17.000 kr. hver, og styrelsen blev frifundet.
Status: Dommen er anket til Østre Landsret (januar 2026).
Derfor er den vigtig: Retten slog fast, at staten handlede uden lovhjemmel - men det fik ingen konsekvens for staten. Spørgsmålet om, hvorvidt påbuddet krænkede ejendomsretten, er stadig ikke prøvet.
Omkring 700 tidligere minkavlere sagsøgte staten for mere erstatning end den, staten ville betale. Kravene er samlet på knap 600 mio. kr. oven i den aftalte erstatning. Avlerne mener, at nedlukningen var ekspropriation, som efter Grundlovens § 73 kræver fuldstændig erstatning.
Status: Vi har ikke fundet en afgørelse i sagen.
Derfor er den vigtig: Sagen kan blive afgørende for, hvad staten skal betale, når den lukker et helt erhverv med et pennestrøg.
Landmanden Povl Blak Bojer og hans søn var tiltalt for at have dyrket deres jord i de randzoner, som randzoneloven fra 2012 gjorde dyrkningsfri. De mente, at randzoner uden erstatning er ekspropriation efter § 73. Retten frifandt dem, fordi reglerne var ændret flere gange, kompensationsordningen var faldet bort, og der kun var tale om ringe uagtsomhed.
Status: Anklagemyndigheden ankede ikke. Omkring 27 lignende sager stod til at blive opgivet.
Derfor er den vigtig: En af de få sager, hvor landmænd vandt over staten om jord, der blev taget ud af drift uden betaling.
Bæredygtigt Landbrug sagsøgte Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen og mente, at reglerne om målrettede efterafgrøder fra 2020 var ugyldige, fordi de ikke var miljøvurderet først. Landsretten gav myndighederne medhold.
Status: Ikke anket. Myndighederne er siden begyndt at lave miljøvurderinger af efterafgrøderne.
Derfor er den vigtig: Sagen tabte, men tvang alligevel myndighederne til at miljøvurdere reglerne fremover.
Thy-landmanden Peter Eliassen mistede det meste af sin landbrugsstøtte, efter en kontrol i 2017 fandt, at honningurten i hans efterafgrødeblanding ikke var vokset nok. Han tabte i Vestre Landsret, men Højesteret omstødte dommen og gav ham medhold.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Viser, at det kan betale sig at gå hele vejen, når myndighederne fratager landmanden støtte på et tyndt grundlag.
Lodsejere sagsøgte i 2018 Natur- og Miljøklagenævnet (i dag Miljø- og Fødevareklagenævnet) over Egedal Kommunes forbud mod sprøjtemidler i det boringsnære beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads. Højesteret gav nævnet medhold: Kommunen måtte forbyde sprøjtning for at beskytte grundvandet, og forbuddet var ikke for indgribende.
Status: Afgjort. De tabende lodsejere skulle betale sagsomkostninger. Erstatningen til syv lodsejere blev senere fordoblet af Overtaksationskommissionen til 100.000 kr. pr. hektar.
Derfor er den vigtig: Sprøjteforbud i BNBO kan pålægges uden bevis for, at netop den mark forurener. Erstatningen blev først rimelig, da sagen kom til taksation.
En gruppe landmænd, støttet af Bæredygtigt Landbrug, ville have prøvet, om reglerne om dyrkningsrestriktioner i boringsnære beskyttelsesområder er lovlige, når der ikke skal bevises en sammenhæng mellem sprøjtning og forurening. Højesteret afviste sagen: Landmændene var ikke konkret og væsentligt berørt, og det er ikke nok at eje jord, der er omfattet af reglerne.
Status: Afgjort. Landmændene må først klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over de enkelte påbud.
Derfor er den vigtig: Landmænd kan ikke gå direkte til domstolene med generelle regler, der rammer deres jord. De skal først igennem det administrative klagesystem.
Energinet gravede elkablet fra havmølleparken Kriegers Flak ned over en række landmænds marker. Landmændene og Landbrug & Fødevarer mente, at det såkaldte gæsteprincip skulle gælde, så ledningsejeren skal betale, hvis ledningen senere skal flyttes. Højesteret stadfæstede landsrettens dom: Gæsteprincippet gjaldt ikke i sagen.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Når staten graver infrastruktur ned i landbrugsjord, kan regningen for senere flytning lande hos lodsejeren.
Myndighederne lod en hjortebesætning slå ned på grund af smitte. Avleren krævede fuld erstatning efter Grundlovens § 73. Højesteret fandt, at nedslagtning af en smittefarlig besætning ikke giver ret til erstatning efter § 73. Retten lagde vægt på samfundets interesse i at bekæmpe smitten, på at det også er i avlerens egen interesse, og på at der allerede var givet delvis erstatning.
Status: Afgjort. Avleren kunne starte en ny besætning efter et år.
Derfor er den vigtig: Dommen bruges i dag som argument for, at staten kan slå dyr ned af smittehensyn uden fuld erstatning. Den blev trukket frem under Minksagen - men der kunne avlerne aldrig starte igen.
Loven om fæstegodsets overgang til selveje fra 1919 tvang godsejerne til at lade fæstebønderne overtage gårdene. En godsejer mente, at loven stred mod Grundlovens ejendomsret, fordi han ikke ville få fuld erstatning. Højesteret forkastede det: Det kunne ikke med den sikkerhed, der krævedes for at tilsidesætte en lov, fastslås, at han ikke ville få fuld erstatning.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Domstolene tilsidesætter kun en lov, hvis det er helt sikkert, at den strider mod Grundloven. Den tvivl kommer staten til gode.
En lodsejer gjorde gældende, at bestemmelser i lov om landbrugsejendomme fra 1949 (ændret i 1951) stred mod Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten. Højesteret forkastede anbringendet.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Endnu et eksempel på, at reguleringen af landbrugsjorden er blevet godkendt som lovlig regulering og ikke ekspropriation.
Rederiet P/f Snaraløkur sagsøgte det færøske fiskeriministerium (Fiskimálaráðið), da en ny lov om fiskerettigheder ramte selskabets ret til at sælge sine rettigheder. Højesteret fandt, at retten var ejendom, som er beskyttet af Grundlovens § 73. Men indgrebet blev alligevel ikke anset for ekspropriation: Loven skulle hindre, at fiskerettighederne samles hos få aktører, og den ramte generelt.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Den vigtigste dom om fiskerettigheder og § 73: Rettighederne kan være ejendom, men staten kan regulere dem uden at betale, så længe reguleringen er generel. Det er netop den grænse, 4kløver mener, staten udnytter.
Beredskabsstyrelsen standsede i maj 2026 rejefiskeriet ved Lister Dyb med et mineforbud fra 2005, som ikke var håndhævet i 21 år. Forbuddet blev ophævet 15. august. Rømø Fiskeriforening kræver ca. 1,5 mio. kr. pr. kutter og har varslet retssag. Ifølge foreningen mener Kammeradvokaten ikke, at der var tale om en rigtig nedlukning.
Status: Foreningens advokater har bedt om en fuld redegørelse og taget forbehold for erstatningskrav.
Derfor er den vigtig: En prøvesag på, om staten skal betale, når den lukker et erhverv på et forbud, den selv bagefter finder unødvendigt.
Fiskeren Henning Kjeldsen og hans rederi blev i 2021 i byretten idømt en bøde på 54 mio. kr. for at have omgået reglerne om fiskekvoter. Vestre Landsret frifandt ham og fem andre i 2022, fordi der ikke var hjemmel i loven til at straffe. Anklagemyndigheden opgav at gå til Højesteret.
Status: Frifindelsen er endelig. De frifundne har krævet erstatning for sagsomkostninger på næsten 50 mio. kr., som staten i vid udstrækning har afvist.
Derfor er den vigtig: Staten kan ikke straffe uden klar lovhjemmel - men en frifundet fisker kan sidde tilbage med regningen for sit forsvar.
Rederiforeningen Føroya Reiðarafelag sagsøgte det færøske landsstyre over auktionsloven fra 2016, som forbød, at udgiften til kvoter købt på auktion blev trukket fra, når mandskabets hyre skulle beregnes. Foreningen mente, at loven tilsidesatte overenskomsten i strid med organisationsfriheden, og at den var ekspropriation. Højesteret fandt loven gyldig.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Lovgiver kan gribe ind i en overenskomst i fiskeriet, uden at det er ekspropriation efter § 73.
Efter reglerne fra 2021 skal biler konfiskeres ved vanvidskørsel - også når bilen ejes af en anden, fx et leasingselskab eller en arbejdsgiver. Højesteret fandt, at ordningen ikke strider mod ejendomsretten, men at konfiskation ikke må være uforholdsmæssigt indgribende over for ejeren. I fem af seks sager i 2023 måtte bilerne konfiskeres. I sagen om et fragtfirma (sag 76/2022) var det uforholdsmæssigt.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Vognmænd og leasingtagere kan miste materiel for en chaufførs kørsel. Juridisk litteratur peger på, at konfiskation hos uskyldige ejere i nogle tilfælde kan være ekspropriation efter § 73.
Rederiet Greendane sejlede fra 1972 gods mellem København og Godthåb, efter at monopolet var ophævet i 1951. I 1973 gav en ny lov igen Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) eneret på søtransporten, og Greendane måtte stoppe. Ifølge den juridiske litteratur fandt et flertal i landsretten, at loven var et ekspropriativt indgreb, og rederiet fik 200.000 kr. i erstatning.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Et af de sjældne eksempler på, at domstolene har kaldt en lov, der fjerner et erhvervs marked, for ekspropriation.
Litauen og en række andre lande sagsøgte EU over mobilitetspakkens regler for vognmænd. Domstolen stadfæstede reglerne, også karensperioden på fire dage for cabotage, men annullerede kravet om, at lastbilerne skal hjem til etableringslandet hver ottende uge.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Reglerne for cabotage gælder fortsat. Det viser, hvordan beslutningerne om danske vognmænds vilkår i dag træffes i EU.
Fire chauffører, der havde kørt for Uber i 2015, var tiltalt for ulovlig taxikørsel. Skat havde fået oplysninger om Ubers udbetalinger fra de hollandske skattemyndigheder og givet dem videre til politiet. Højesteret stadfæstede bøderne, for én chauffør 486.500 kr. for 5.427 ture, i alt ca. 700.000 kr.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Bøden blev beregnet ud fra hele indtjeningen. Oplysninger fra skattemyndighederne kunne bruges som bevis i straffesagen.
Fodercentraler, pelserier, maskinstationer og andre følgeerhverv skal have erstatning gennem særlige erstatnings- og taksationskommissioner. Seks prøvesager skulle afklare reglerne. Flere har ventet i årevis, og staten har tilbudt en suspensionserklæring, så virksomhederne kan sagsøge for fuld erstatning efter § 73 uden at kravet forældes.
Status: Vi har ikke fundet en domstolsafgørelse.
Derfor er den vigtig: Følgeerhvervene mister hele deres grundlag, når staten lukker deres kunder, men står svagere end dem, der selv ejede dyrene.
I 4kløvers grundlovsanalyse kaldes sagen "Brenderup-sagen" og angives som UfR 1955.484 H om vognmænd og DSB. Den rigtige højesteretsdom bag beskrivelsen - et erhverv, der blev reguleret væk, uden at det blev regnet for ekspropriation - er denne: Lov om bybefolkningens forsyning med mælk og fløde fra 5. august 1940 gav handelsministeren lov til selv at fastsætte reglerne for mælkehandelen. Det betød, at en række mælkehandlere mistede deres erhverv. En tiltalt mælkehandler mente, at Rigsdagen ikke efter Grundloven kunne overlade den magt til ministeren. Højesteret forkastede anbringendet.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Staten kunne ved en minister regulere et helt erhverv væk uden erstatning, og Højesteret godkendte det. Samme tankegang ramte senere vognmændene, da lov om omnibus- og fragtmandskørsel fra 1950 lagde tilladelserne til rutebiler og godskørsel i et statsligt nævn, som også gav Statsbanerne ruter i konkurrence med private.
Foreningen imod Ulovlig Logning sagsøgte Justitsministeriet og mente, at den generelle logning af alle danskeres teledata var ulovlig efter EU-Domstolens domme. Landsretten frifandt ministeriet, og Højesteret stadfæstede dommen. I en ny sag (BS-26806/2024-OLR, april 2025) blev ministeriet igen frifundet.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Masseregistreringen af borgernes teledata kunne fortsætte - et af de områder, hvor Grundloven fra 1953 intet siger om digital overvågning.
Staten eksproprierede et areal fra en grundejer til motorvejen mod Holbæk. Det reelle formål var at overføre jorden til naboen som led i en byttehandel, så motorvejen blev billigere for staten. Højesteret fandt med 6 mod 1 stemmer ekspropriationen ugyldig, fordi loven ikke gav hjemmel til det formål.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Domstolene kan prøve, om staten har et lovligt formål med en ekspropriation (§ 73, stk. 3, og § 63). Ejeren fik sin jord tilbage.
Christiania sagsøgte i 2006 staten og mente, at beboerne havde en tidsubegrænset og uopsigelig kollektiv brugsret til området. Østre Landsret gav staten medhold i 2009, og Højesteret stadfæstede dommen. Beboernes krav om hævd blev også afvist.
Status: Afgjort. Christiania købte siden området af staten gennem en fond.
Derfor er den vigtig: Mange års brug og aftaler med staten gav ingen sikker ret, da staten ville have området tilbage.
12 beboere fra Mjølnerparken sagsøgte Boligministeriet og mente, at loven om udsatte boligområder er forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, fordi den bygger på kriteriet "ikke-vestlig baggrund". Østre Landsret spurgte EU-Domstolen, som har sendt sagen tilbage, så landsretten skal afgøre, om der er sket diskrimination. Over 1.000 beboere har måttet flytte.
Status: Sagen venter på Østre Landsret.
Derfor er den vigtig: Kan afgøre, om staten må bruge borgernes herkomst som kriterium, når boliger rives ned eller sælges.
Folketinget vedtog i 1996 en lov, der fratog bestemte Tvind-skoler deres statstilskud. Højesteret fandt, at loven reelt afgjorde en konkret strid mellem Undervisningsministeriet og skolerne og dermed tog sagen fra domstolene i strid med Grundlovens § 3.
Status: Folketinget ophævede bestemmelsen 2. juni 1999.
Derfor er den vigtig: Den eneste danske dom, hvor en lov er sat ud af kraft, fordi den stred mod Grundloven.
En gruppe borgere sagsøgte statsministeren for at have tiltrådt Maastricht-traktaten i strid med Grundlovens § 20, som kun tillader at overlade magt til EU i nærmere bestemt omfang. Højesteret frifandt staten.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Borgere kan få prøvet, om magt er overladt til EU i strid med Grundloven - men i praksis har Folketinget et bredt spillerum.
Borgere sagsøgte staten for, at Lissabon-traktaten ikke var vedtaget efter § 20 med 5/6 flertal eller folkeafstemning. Højesteret frifandt staten og fandt, at traktaten ikke krævede proceduren i § 20.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Der blev ingen folkeafstemning om Lissabon-traktaten.
Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen blev dømt for trods gentagne advarsler fra sine embedsmænd ulovligt at have stillet behandlingen af tamilske flygtninges familiesammenføringer i bero. Han fik fire måneders betinget fængsel.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: En minister kan straffes, når han bevidst fastholder en ulovlig administration.
Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev dømt for at have udstedt og fastholdt en ulovlig instruks om at adskille asylpar uden en konkret vurdering. Hun fik 60 dages ubetinget fængsel.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Dommen gør det lettere at straffe ministre for ulovlig administration end antaget efter Tamilsagen.
12 borgere fra grænseegnen ved Tyskland ville sagsøge statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at have tiltrådt Schengen-konventionen, som giver tysk politi lov at operere op til 25 km inde i Danmark. Højesteret afviste sagen, fordi borgerne ikke havde tilstrækkelig personlig interesse. To af de syv dommere ville have ladet sagen køre.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Det er svært for borgerne at få prøvet, om magt er afgivet til EU i strid med Grundloven - man skal være personligt berørt for overhovedet at komme ind i retten.
Loven om afløsning af grundbyrder fra 1918 gav ret til at få gamle afgifter på jord (grundbyrder) afløst. Ejere af grundbyrderne mente, at det var ekspropriation. Højesteret prøvede loven efter Grundlovens ekspropriationsbestemmelse og opretholdt den enstemmigt med ordene: "Lovens Regler er bestemt ved, hvad Hensynet til Almenvellet kræver".
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Et af de tidligste eksempler på, at Højesteret overlader det til Folketinget at afgøre, hvad almenvellet kræver. Højesteret fulgte her samme linje som i Grundtvig-sagen (Esbjerg Havn) fra 1913.
I 4kløvers grundlovsanalyse kaldes sagen "Grundtvig-sagen" - den principielle sag fra industrialiseringen, hvor Højesteret slog fast, at domstolene ikke kan overprøve lovgivers skøn over almenvellet. Den rigtige dom bag beskrivelsen er denne: Staten eksproprierede arealer i og omkring Esbjerg Havn efter en særlig ekspropriationslov. Sagen drejede sig om, hvorvidt ekspropriationen gik videre, end loven gav hjemmel til. Dommen er udtryk for den ældre opfattelse, at når en lov siger, at almenvellet kræver ekspropriation, er domstolene bundet af det - og domstolene var tilbageholdende med at prøve, om ekspropriationen var nødvendig.
Status: Afgjort.
Derfor er den vigtig: Den tidligste dom i rækken, hvor domstolene overlader det til lovgiver at afgøre, hvad almenvellet kræver.
Læs mere
Grundloven paragraf for paragraf med ordlyd og kritik: Grundloven § 1-89. Domstolene og ejendomsretten: Domstolene, staten og Grundlovens § 73. Alle juridiske dokumenter: Juridisk info.