Bovaer: fakta og spørgsmål

Til rette vedkommende

Jeg henvender mig om fodertilsætningsstoffet Bovaer, som konventionelle mælkeproducenter er pålagt at bruge. Nedenfor har jeg samlet de kontrollerede tal og de spørgsmål, der efter min vurdering skal besvares, før kravet kan fastholdes. Jeg beder om, at henvendelsen videresendes, hvis den bør behandles af en anden.

1. Hvor mange indberetninger er der kommet:

Der er ikke offentliggjort et samlet tal for, hvor mange henvendelser og indberetninger myndighederne har modtaget om syge køer efter fodring med Bovaer. Ifølge EFSA's indkaldelse af data har danske myndigheder rapporteret kliniske tegn på fordøjelses- og stofskiftelidelser i omkring en fjerdedel af de ca. 1.600 besætninger, der tog stoffet i brug. Det var baggrunden for, at EU-Kommissionen i december 2025 bad EFSA om en ny sikkerhedsvurdering.

SEGES Innovations spørgeskemaundersøgelse (offentliggjort 28. november 2025) viser, at blandt 644 besætninger af de 1.641 konventionelle besætninger med over 50 malkekøer oplevede 419 (65 %) lavere foderoptag, 434 (67 %) fald i mælkeydelsen og 410 (64 %) flere fordøjelses- og stofskiftesygdomme. Landmændene beskrev blandt andet nedsat drøvtygning, forgiftningssymptomer, diarré, atypisk mælkefeber og feber. SEGES tager selv forbehold for, at det især er besætninger med problemer, der har svaret, og at svarene ikke er holdt op mod Kvægdatabasen.

Aarhus Universitets rapport fra 1. maj 2026 undersøgte 73 besætninger og fandt ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse. Undersøgelsen byggede kun på ca. tre måneders data, og starten på Bovaer faldt sammen med det årstidsbestemte fald i ydelsen. Lektor Niels Bastian Kristensen siger selv, at fraværet af en klar samlet påvirkning ikke udelukker, at nogle besætninger har haft problemer. AU's velfærdsprojekt slutter først i 2028.

Jeg beder om at få oplyst det konkrete antal indberetninger, fordelt på år og symptomtype.

2. 15 års udvikling, men dette blev aldrig undersøgt før udrulningen

DSM startede forskningsprojektet "Project Clean Cow" i 2010, og i 2022 kom godkendelsen i EU. Forsøgene handlede om én ting: virker det på metanen? Landbrugsaftalen i 2021 afsatte 3 mio. kr. til at dokumentere klimaeffekten under danske forhold. Følgende blev ikke undersøgt uafhængigt, før det blev lovkrav den 1. januar 2025:

• Dyrevelfærd: AU's velfærdsprojekt blev først sat i gang i 2025 og slutter i 2028. Professor Margit Bak Jensen, AU, har sagt: "Jeg havde gerne set, at man havde undersøgt dyrevelfærden, før man rullede tiltaget ud." AU fandt allerede før udrulningen lavere foderoptag, som hun kalder et muligt tegn på ubehag.
• Arbejdsmiljø: EFSA vurderede kun brugersikkerheden ud fra test af det rene stof og konkluderede, at "exposure through inhalation is likely". Der blev ikke målt, hvor meget støv og 3-NOP landmænd faktisk udsættes for i stalden.
• Sporing i fødevarerne: NOPA i mælk, smør, ost og kød i butikkerne er ikke overvåget i Danmark, så vidt jeg har kunnet finde (se punkt 3).
• Gylle og marker: Jeg har ikke kunnet finde en dansk undersøgelse af rester og nedbrydningsstoffer i gylle, der spredes som gødning (se punkt 4).
• Kalve: EFSA kunne ikke fastsætte en sikkerhedsmargin og kunne derfor ikke konkludere om sikkerheden for andre dyr end malkekøer. Det er ikke undersøgt, hvordan kalve påvirkes af at drikke mælk fra køer på Bovaer.

3. Sporingen af NOPA i fødevarerne

Fødevarestyrelsen skriver, at Bovaer "bliver nedbrudt i koens mave", men også at nedbrydningsstoffet NOPA (3-nitrooxypropionsyre) "kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer". EFSA's vurdering fra 2021 målte op til 3,66 µg NOPA pr. kg mælk i forsøgene.

• Mælk, smør, ost og kød fra køer på Bovaer bliver ikke mærket. Forbrugeren kan ikke se forskel i butikken. Bovaer bruges ikke i økologisk produktion.
• Aarhus Universitet fandt ændringer i mælkeanalyserne hos køer på Bovaer, bl.a. protein, urea og 3-hydroxybutyrat. Lektor Niels Bastian Kristensen: "Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl."

Hvem måler NOPA i dansk konsummælk og i de produkter, der ligger på hylderne? Og hvor offentliggøres resultaterne?

4. Gylle som gødning

Når koen får Bovaer hver dag, ender gødningen i gyllen og spredes på markerne. Hvad sker der med rester af 3-NOP, NOPA og andre nedbrydningsstoffer i gyllen, i jorden, i drænvandet og i afgrøderne? Er det undersøgt under danske forhold? Sikkerhedsdatabladet oplyser, at 3-NOP ikke er let nedbrydeligt (34 % på 28 dage i OECD 301F-testen).

5. Klimaeffekten er meget lille

Ifølge ministeriets egen strategi fra 2023 kan Bovaer i bedste fald fjerne ca. 0,45 mio. ton CO₂e om året i 2030. Det forudsætter, at alle konventionelle malkekøer får det hele tiden, mens de står i stald. Danmark står for ca. 0,08 % af verdens udledning. Bovaer kan højst fjerne ca. 1,4 % af Danmarks andel. Det svarer til ca. 10 ud af hver million ton, der udledes i verden.

• Ca. 1,4 % af Danmarks samlede udledning (33 mio. ton i 2024)
• Ca. 0,001 % af verdens udledning (ca. 43.700 mio. ton i 2024)
• Det samlede potentiale er allerede nedjusteret fra 1,0 til 0,8 mio. ton
• Fuld brug koster ca. 250 mio. kr. om året (COWI-skøn i ministeriets strategi)
• Metanen kommer igen, så snart koen holder op med at få stoffet

6. Landmanden kan ikke lave en lovlig APV

Faremærkningen findes i tre lag:

• Bovaer 10, produktet (Elanco, sikkerhedsdatablad version 0.04 og 0.06, 18. oktober 2024): signalord "Fare". GHS05 Ætsende: H318 Forårsager alvorlig øjenskade. GHS08 Sundhedsfare: H361f Mistænkt for at skade forplantningsevnen. Desuden H315 Forårsager hudirritation. Støvet kan danne en eksplosiv blanding med luft (den amerikanske udgave: "brændbart støv"). Ved brand dannes nitrøse gasser og kulilte. Produktet skal opbevares aflåst.
• Aktivstoffet 3-NOP (samme datablad, punkt 3): GHS06 Dødningehoved: H331 Giftig ved indånding. Desuden H315, H318 og H361f. Andre leverandørers anmeldelser til ECHA tilføjer GHS02 Brandfarlig (H242 Brandfare ved opvarmning) og GHS07 Udråbstegn (H302 Farlig ved indtagelse, H319 Forårsager alvorlig øjenirritation, H335 Kan forårsage irritation af luftvejene).
• EFSA's egne fund (2021), som ikke står på etiketten: 3-NOP "kan være farligt ved indånding". Rotter fik forandringer i næsehulen og methæmoglobin (iltmangel i blodet). EFSA skriver, at "genotoksiciteten af 3-NOP ikke kan udelukkes", altså at det ikke kan udelukkes, at stoffet skader arvematerialet. Indånding er derfor "en yderligere risiko for brugeren". Hos rotter så EFSA svær skade på testiklerne, hunner, der ikke blev drægtige ved høj dosis, og godartede svulster i tyndtarmen, som ifølge EFSA "ikke kan betragtes som tilfældige". Nedbrydningsstoffet NOPA gav genmutationer i en bakterietest (Ames) men var negativt i en opfølgende dyretest.

Databladet kræver kemikaliebestandige handsker, tætsluttende briller eller ansigtsskærm, åndedrætsværn i et egentligt åndedrætsværnsprogram, øjenskylning og nødbruser ved arbejdsstedet, jording og eksplosionssikret udstyr og ingen udsættelse under graviditet. EFSA målte støvtallet i Heubach-testen til op til 390 mg/m³ og vurderer, at "indånding er sandsynlig".

Arbejdstilsynet skriver selv, at forblandinger (mineralfoder) med 0,1 % 3-NOP eller mere kræver sikkerhedsdatablad og en kemisk risikovurdering. Efter arbejdsmiljølovens § 15 og § 38 og bekendtgørelse nr. 1793/2015 § 6 skal arbejdsgiveren lave en kemisk risikovurdering. Uden målinger af eksponeringen kan den ikke laves.

EU's egen godkendelse af Bovaer, gennemførelsesforordning (EU) 2022/565, skriver i bilaget, at "foderstofvirksomhedslederne" skal "iværksætte driftsprocedurer og passende administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved indånding, hudkontakt eller øjenkontakt". Hvis det ikke er nok, skal stoffet og forblandingerne "anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder øjen- og hudbeskyttelse samt åndedrætsværn". Kravet om beskyttelse står altså i selve godkendelsen.

Arbejdstilsynet har i et skriftligt svar fra en chefkonsulent i Arbejdstilsynets kemiområde til en landmand bekræftet, at en kemisk risikovurdering er obligatorisk, og at klassificeringen alene ikke er nok: "Klassificering er kun udtryk for farlige egenskaber … Arbejdsgiveren skal vurdere udsættelse, forholdene ved arbejdet, forebyggelse, arbejdsmedicinske erfaringer og leverandørens oplysninger." Ingen af disse oplysninger findes for arbejdet med Bovaer i en stald.

7. Hvem udsættes:

• Medarbejdere: Støv i øjne, på hud og i luftvejene ved udvejning, iblanding og fodring. Gentagen indånding kan give kronisk irritation af luftvejene. EFSA kalder indånding "en yderligere risiko for brugeren", fordi en skade på arvematerialet ikke kan udelukkes. Landbrugsstøv skader i forvejen lungerne: Aarhus Universitet fulgte 1.134 unge landbrugselever i 15 år og fandt, at støv og endotoksiner i stalden hæmmer udviklingen af lungefunktionen, især hos unge kvinder.
• Køer og kalve: Kliniske tegn på fordøjelses- og stofskiftelidelser i omkring en fjerdedel af besætningerne ifølge myndighederne, og symptomer i 410 af de 644 besætninger i SEGES' undersøgelse.
• Forbrugere: NOPA i mælken uden mærkning. EFSA vurderede i 2021, at det er sikkert, men EU har nu bedt EFSA om at vurdere stoffet igen. Vurderingen skulle have foreligget 30. juni 2026 og ventes nu ved udgangen af 2026. Indtil da bør forsigtighedsprincippet (TEUF art. 191) gælde.

8. Producentens forsikringer dokumenterer ikke sikkerheden i stalden

Producenten har over for en redaktion henvist til, at Fødevarestyrelsen har ansvaret, at EFSA har vurderet sikkerheden, at stoffet er testet i mange studier, og at koncentrationen i foderet er lav. Ingen af delene dokumenterer, at arbejdet i stalden er sikkert:

• Fødevarestyrelsen har ansvaret for foder og fødevarer, ikke for arbejdsmiljøet. Efter arbejdsmiljølovens § 15 og § 38 er det arbejdsgiveren, der skal sikre, at arbejdet er fuldt forsvarligt, også når stoffet er lovpligtigt.
• EU-godkendelsen efter forordning (EF) nr. 1831/2003 handler om foder, dyr, forbrugere og miljø. Brugersikkerheden er kun vurderet ud fra det rene stof, og EFSA skriver selv, at "exposure through inhalation is likely".
• Lav koncentration fritager ikke. EU-forordningen kræver selv procedurer og værnemidler ved håndtering af tilsætningsstoffet og forblandingerne. Støv opstår ved påfyldning, blanding, snegle og fejning, og der findes ingen uafhængige målinger fra danske stalde.
• De mange studier handler om metan, foderudnyttelse og mælkeydelse. En gennemgang af producentens publikationsliste viser, at ingen af dem måler støv, indånding eller menneskers eksponering. Det dokument, producenten har sendt som sikkerhedsdatablad, er én side uden de 16 afsnit, som REACH bilag II kræver.

Ansvaret er uafklaret. Hvis stoffet senere viser sig at skade helbredet, står landmænd og ansatte uden sikkerhed for erstatning. De har blot fulgt loven. Arbejdsskadesystemet kræver bevis for årsagssammenhæng, og det er næsten umuligt at føre, når udsættelsen sker i små daglige mængder over mange år. Når staten kræver brug af et kemisk stof, må staten også tage ansvaret for følgerne.

Historien har lært os, at "sikkert" kan ændre sig. Asbest, PFAS, dieselpartikler og bisfenol A blev alle først regnet for ufarlige. Fravær af bevis for skade er ikke bevis for fravær af skade.

Før et lovpligtigt stof tages i brug i hele dansk mælkeproduktion, bør der som minimum foreligge:

• et gyldigt dansk sikkerhedsdatablad efter REACH bilag II
• uafhængige målinger af støv og 3-NOP i luften i almindelige stalde
• langtidsstudier og sundhedsovervågning af landmænd og medarbejdere
• en myndighedsvejledning om håndtering, værnemidler, arbejdspladsbrugsanvisning og kemisk risikovurdering
• en klar garanti for forsikring og erstatning ved lovpålagte risici

9. Lærdom fra Sri Lanka

I april 2021 forbød Sri Lanka kunstgødning og pesticider i hele landet på én gang, uden at følgerne var afprøvet. Risproduktionen faldt 20 % på seks måneder, landet måtte importere ris for 450 mio. dollar, og forbuddet blev ophævet efter syv måneder. Over 6 mio. mennesker blev fødevareusikre. Bovaer er langt mindre i omfang, og Danmark er ikke Sri Lanka. Men mekanismen er den samme: et lovkrav til alle landmænd på én gang, før følgerne er undersøgt i praksis. Faktaarket viser, hvad et fald i mælkeydelsen ville betyde ved 80 dage, og hvad det ville betyde, hvis Bovaer blev brugt hele året.

Spørgsmål, der ønskes besvaret

• Hvor mange indberetninger om syge og døde køer er der modtaget i alt, og hvordan fordeler de sig?
• Hvorfor blev dyrevelfærd, arbejdsmiljø, NOPA i fødevarerne og gylle ikke undersøgt uafhængigt, før Bovaer blev et lovkrav?
• Hvem måler NOPA i dansk mælk og kød i dag, og hvor kan resultaterne ses?
• Hvordan skal en landmand lave en lovlig kemisk APV, når der ingen målinger af eksponeringen i stalde findes, og intet gyldigt dansk sikkerhedsdatablad efter REACH bilag II foreligger?
• Er der udført uafhængige målinger af støv eller 3-NOP i luften i danske stalde?
• Hvem bærer ansvaret, hvis en medarbejder får en helbredsskade: producenten, arbejdsgiveren eller staten?
• Kan en klimaeffekt på ca. 1,4 % af Danmarks udledning forsvare risikoen for dyr, medarbejdere og forbrugere?
• Bør kravet sættes på pause, indtil EFSA's nye vurdering foreligger, som Norge har gjort?

Nedenfor følger et faktaark med tal, grafer, faresymboler, værnemidler og tidslinje. Jeg ser frem til et svar.

Med venlig hilsen
Morten Engelbrekt Sørensen
Formand, NOPA-NoFFF.dk

Kilder: Sikkerhedsdatablad Bovaer 10, Elanco, rev. 18.10.2024 · EFSA Journal 2021;19(11):6905 · Forordning (EU) 2022/565 · Arbejdsmiljøloven § 15 og § 38 · Bek. nr. 1793/2015 · REACH bilag II · Aarhus Universitet: Unge landmænds lunger, Occupational & Environmental Medicine 2015 · Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Strategi for metanreducerende foder, sept. 2023 · Aarhus Universitet/DCA 2022-2026 · videnskab.dk 14.01.2025 · SEGES Innovation 28.11.2025 · EFSA/Agriland 2026 · Fødevarestyrelsen · Landbrugsstyrelsen 2026 · Danmarks Statistik · Foreign Policy 2022 · nopa-nofff.com.