Aarhus Universitet, Cheminova og giften
Universitetets fond ejede i 70 år Cheminova. Her er historien om stofferne, hvor de blev brugt, hvornår de blev forbudt, hvor de stadig bruges i Mercosur, regningen for oprydningen og skandalerne.
Kort fortalt
- Aarhus Universitets Forskningsfond ejede Cheminova fra 1944 til 2014-15, da virksomheden blev solgt til den amerikanske koncern FMC for 8,54 mia. kr. Fonden fik ca. 3,2 mia. kr.
- Cheminova lavede nervegifte som parathion (Bladan), methyl-parathion, malathion, dimethoat og chlorpyrifos og solgte dem til over 100 lande. Alle fem er i dag forbudt eller stærkt begrænset i EU.
- Chlorpyrifos, malathion og dimethoat bliver stadig brugt i Brasilien, Mercosurs største landbrugsland, og FMC sendte dem dertil i 2025.
- Fabrikkerne har efterladt tre af Danmarks ti generationsforureninger. De kendte beløb og skøn for oprydningen er over 6 mia. kr., og staten betaler langt det meste.
- Mens universitetet ejede Cheminova, blev virksomheden kritiseret af FN for salget af methyl-parathion til Brasilien og gik rettens vej i Brasilien for at stoppe et forbud.
Rapporten bygger på Lex, Region Midtjylland, FMC's egen historie, DR, Danwatch, Information, Ingeniøren og officielle kilder fra EU og Mercosur-landene. Hvor kilderne er uenige, står det i teksten. Den er en gennemgang, ikke rådgivning.
Aarhus Universitet og fonden, der ejede giftfabrikken
Universitetet startede i lejede lokaler i 1928. 16 år senere fik det en kemifabrik forærende.
Universitetets historie
- 1921: Borgere, foreninger og kommunen i Aarhus går sammen i Universitets-Samvirket for at få et universitet til byen.
- 11. september 1928: Undervisningen begynder under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland" i lejede lokaler på Teknisk Skole. Kommunen giver 33.000 kr. det første år.
- 1931: Universitetet bliver ved lov en selvejende institution og må undervise i medicin.
- 1933: Navnet Aarhus Universitet tages i brug, og den første bygning indvies den 11. september.
- 2. september 1944: Civilingeniør Gunnar Andreasen forærer sine aktier i Cheminova til universitetet. Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) bliver ejer.
- 2007: Danmarks Miljøundersøgelser lægges ind under universitetet. Siden står universitetet for statens miljørådgivning og Danmarks officielle opgørelse over drivhusgasser.
- 2014-15: Cheminova sælges til FMC.
Fra gave til milliardsalg
- Cheminova blev børsnoteret i 1986 med fonden som hovedaktionær. I 1999 skiftede moderselskabet navn til Auriga Industries.
- Fonden ejede ca. 83 % af aktierne og havde over 80 % af stemmerne, da FMC den 8. september 2014 aftalte at købe Cheminova for 8,54 mia. kr. Handlen blev gennemført i 2015, og fonden fik ca. 3,2 mia. kr.
- Fonden havde en egenkapital på 4,8 mia. kr. i 2017 og deler hvert år et trecifret millionbeløb ud til forskning ved universitetet.
- I 1997 sagde universitetets rektor Henning Lehmann, der også var formand for Cheminovas bestyrelse, at Cheminova havde et "moralsk ansvar" for at rydde op.
- I 2006 forsvarede rektor Lauritz Holm-Nielsen salget af methyl-parathion til Brasilien. Ellers ville "den lokale, fattige befolkning" sulte, sagde han.
Det samme universitet, hvis fond tjente milliarder på sprøjtegift, er i dag statens rådgiver om miljø, natur og landbrugets udledninger. Der er intet, der tyder på, at forskernes resultater er påvirket af fonden, men der bør være fuld åbenhed om, hvem der betaler for hvad.
Cheminova fra Måløv til Rønland
En lille kemivirksomhed blev til en af verdens store producenter af sprøjtemidler. 99 % blev eksporteret.
- Gunnar Andreasen grundlægger Cheminova i København. Den første fabrik i Mørkhøj laver rustmidler og erstatningsvarer under krigen
- Produktion af DDT begynder i Måløv. Aktierne foræres til Aarhus Universitet
- Fabrikken saboteres af modstandsbevægelsen (Holger Danske og BOPA)
- Tyske patenter frigives, og Cheminova begynder at lave parathion, som danskerne kender som Bladan
- Fabrikken flytter fra Måløv til Harboøre Tange efter klager fra naboer
- Produktionen flytter til den nuværende grund på Rønland
- Børsnotering med Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær
- Produktion af glyphosat, aktivstoffet i Roundup
- Produktion af chlorpyrifos begynder
- Køb af Lupin Agrochemicals i Indien
- Omsætning 6,6 mia. kr. og 2.200 ansatte, to tredjedele i udlandet
- Solgt til FMC for 8,54 mia. kr.
- FMC meddeler, at fabrikken på Rønland lukker ved udgangen af 2026. Ca. 400 mister jobbet
Giftene, og hvornår de blev forbudt
De fleste af Cheminovas store produkter var organofosfater: nervegifte, der virker på samme måde som nervegas. De blev brugt mod insekter i bomuld, soja, majs, frugt, grøntsager, ris og kaffe, og også mod myg i folkesundhedens tjeneste.
| Stof | Hvad og hvor | Forbudt i Danmark | Forbudt i EU | Cheminovas produktion i Danmark |
|---|---|---|---|---|
| DDT | Insektgift. Landbrug, skovbrug og bekæmpelse af malariamyg | Salg stoppet 1969, helt forbudt 1984 | Forbudt. På FN's liste over de farligste langlivede stoffer (Stockholmkonventionen, 2004) | Fra 1944 i Måløv |
| Parathion (Bladan) | Insektgift. Frugt, grøntsager, korn og bomuld over hele verden. Ekstremt giftig for mennesker, fugle og fisk | Sidste salg i Danmark 1990 | 2001-2003 | Fra efter krigen. Hovedproduktet i årtier. Stopdato ikke offentliggjort |
| Methyl-parathion | Insektgift. Bomuld og soja, især i Latinamerika. WHO: ekstremt farlig | Forbudt (senest 2003) | 2003 | Den farligste udgave blev udfaset i Brasilien frem mod 2010, efter kritik fra FN |
| Malathion | Insektgift. Frugt, grøntsager, korn og myg | Følger EU-forbuddet | 2008. Siden kun tilladt i lukkede væksthuse | Eksporteret til lande uden for EU frem til lukningen i 2026 |
| Dimethoat | Insektgift. Korn, frugt, oliven og grøntsager | Solgt til og med 2013 | 2019 (alle midler trukket tilbage senest 2020) | Eksporteret til lande uden for EU frem til lukningen i 2026 |
| Chlorpyrifos | Insektgift. Soja, majs, bomuld og frugt. Mistænkt for at skade børns hjerneudvikling | Følger EU-forbuddet | 2020 | Fra 1996. Måtte i 2024 ikke længere laves på fabrikken, men blev stadig blandet og eksporteret |
| Monocrotophos | Insektgift. Bomuld og ris i Asien. På FN's liste over særligt farlige stoffer | Ikke godkendt | Ikke godkendt | Lavet i Indien for Cheminova |
| Glyphosat | Ukrudtsmiddel (Roundup) | Tilladt med begrænsninger | Tilladt | Fra 1994 |
Kilder til datoerne: Lex (insekticider), Miljøstyrelsen, EU-forordning 2019/1090 (dimethoat) og 2020/18 (chlorpyrifos), Kommissionens beslutninger om parathion og methyl-parathion, Danwatch og Ingeniøren. Den præcise dato for, hvornår Cheminova holdt op med at lave parathion og methyl-parathion i Danmark, er ikke offentliggjort. FMC lukker al produktion på Rønland ved udgangen af 2026.
Forbudt her, solgt derude
Selv når et stof var forbudt i EU, var det lovligt at lave det i Danmark og sælge det til lande uden for EU. Siden 2021 har Cheminova meldt eksport af 11,5 mio. liter produkter med dimethoat og knap 1,7 mio. kg rent dimethoat. Danmark stod for 156 eksporter af dimethoat på fire år, Ungarn for 11 og Spanien for 4. Siden 2008 er der meldt 708 eksporter af malathion fra Danmark. I 2023 eksporterede FMC 55 ton chlorpyrifos.
Giften i danskerne
I en undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 2021 havde 90 % af danske kvinder og børn målelige rester af organofosfater eller pyrethroider i urinen. DTU Fødevareinstituttet har fundet dimethoat i importerede fødevarer. Giften, der sendes ud, kan komme tilbage med maden.
Hvor bruges stofferne stadig i Mercosur?
EU's handelsaftale med Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay anvendes midlertidigt fra 1. maj 2026. Sådan står det til med Cheminovas stoffer i de fire lande.
| Stof | Brasilien | Argentina | Uruguay | Paraguay |
|---|---|---|---|---|
| Chlorpyrifos | I brug. Over 10.000 ton solgt i 2019 og blandt de fem mest brugte. Over 26 mærker godkendt, bl.a. fra FMC. Under revurdering | Forbudt fra 2021-22 | Delvist forbudt i 2025, fem år efter EU | Ingen offentlige tal fundet |
| Malathion | I brug. Nr. 9 blandt de mest brugte sprøjtemidler i 2023 | Ingen tal fundet | Ingen tal fundet | Ingen tal fundet |
| Dimethoat | I brug. FMC meldte eksport til Brasilien i 2025 | Ingen tal fundet | Ingen tal fundet | Ingen tal fundet |
| Methyl-parathion | Forbudt fra 14.12.2015, 12 år efter EU | Ingen tal fundet | Ingen tal fundet | Forbudt 2003, men organisationer melder om fortsat brug på sojamarker |
| DDT | Forbudt helt fra 2009 (landbrug 1985, myg 1998). Rester i jorden | Forbudt i landbruget fra 1990 | Omfattet af Stockholmkonventionen | Omfattet af Stockholmkonventionen |
| Glyphosat | Det mest brugte sprøjtemiddel | I brug | I brug | I brug |
Kilder: Ibama og Repórter Brasil (2021), Agência Brasil (august 2026), ECHA-tal via Danwatch (2025), SENASA's resolution 414/2021, Uruguays landbrugsministerium (resolution 304/025), Anvisa (2015), SENAVE (resolution 488/03), BASE-IS og FN (2022), Brasiliens lov 11.936/2009 og Argentinas dekret 2121/1990. "Ingen tal fundet" betyder, at vi ikke har fundet offentlige oplysninger, ikke at stoffet ikke bruges.
I august 2026 viste tal fra Brasilien, at syv af de ti mest brugte sprøjtemidler i landet er forbudt i EU. Brasilien er det land i verden, der modtager flest sprøjtemidler, som er forbudt i EU. Kødet og afgrøderne fra de samme marker kan nu sælges i EU til lavere told.
Oprydningen gennem tiden
Fabrikkerne har efterladt forurening i Måløv, på Harboøre Tange og på Rønland. Tre af Danmarks ti generationsforureninger stammer fra Cheminova.
Hvad der ligger i jorden
Kilder: Region Midtjylland og FMC. Skønnet for den gamle fabriksgrund er steget fra 15 ton pesticider og 6 ton kviksølv (2019) til 40 og 8 ton (2022-23). På ét sted blev der målt 4.000 mg kviksølv pr. kg jord. Grænsen er 3 mg.
Hvad det koster
Hvem betaler for Høfde 42?
Staten betaler 603 mio. kr. Domstolene har frikendt Cheminova to gange: Vestre Landsret i 1987 om Høfde 42, fordi affaldet var gravet ned med statens tilladelse, og Højesteret i 1992 om Måløv, fordi sagen var forældet. I 2021 ophævede Miljøstyrelsen påbuddet om, at FMC skulle håndtere den gamle forurening.
Oprydningen år for år
- 1957: Staten giver Cheminova lov til at grave kemikalieaffald ned i klitterne ved Høfde 42. Landbrugsministeriet lægger selv 40 ton sprøjtemidler der.
- 1971: 1.200 ton affald flyttes, og depotet dækkes med asfalt. Storme blotlægger det igen i 1976 og 1981.
- 1982: Cheminova begynder at pumpe forurenet grundvand op ved den gamle fabriksgrund.
- 1988: Ringkjøbing Amt bygger dræn og renseanlæg ved Høfde 42.
- 1997: Nogle hotspots fjernes, men meget bliver liggende, fordi jorden ikke kan deponeres i Danmark.
- 2010-2013: EU-støttede forsøg med nye rensemetoder.
- 2022: Udbuddet af Høfde 42 aflyses, fordi inflation og energipriser sprænger budgettet.
- 2024: Kontrakt med Arkil om Høfde 42. Folketinget giver 100 mio. kr. til jernvæggen om den gamle fabriksgrund.
- 2026: Jernvæggen om den gamle fabriksgrund bygges for 47,65 mio. kr. Fabrikken på Rønland lukker, og det er uklart, hvem der skal pumpe og rense grundvandet bagefter.
Naturødelæggelserne
Forureningen har ramt fjorde, hav, grundvand, fisk, fugle og mennesker i over 70 år.
Fisk, fugle og fjorde
- 1944-1954, Måløv: Spildevand løb ud i Værebro Å. Fiskerne i Roskilde Fjord kunne ikke sælge deres fisk, og drikkevandsboringer måtte senere lukkes.
- 1956: Hummere i Nissum Bredning mister kløerne og dør.
- 1958: Klager over lugt og smag i fisk fra området.
- 1962: En storm bryder diget ved Høfde 42. Fugle og fisk dør.
- 1964: Sundhedsstyrelsen finder Bladan i døde fisk på stranden.
- 1960'erne og 1978: Parathion dræber hundredvis af fugle og tusindvis af fisk. I 1978 findes 350 døde havfugle på Harboøre Tange.
- 1981: Miljøstyrelsen anslår, at mindst 3 ton kemikalier om året siver ud i Nissum Bredning. Kviksølv i fisk fører til fiskeriforbud, boykot af dansk fisk i udlandet og aflyste ferier.
- 2001: Forbud mod at grave sandorm på grund af tungmetaller. Limfjordens østersfiskeri er også ramt.
Hav, grundvand og mennesker
- 2000-2005: Ringkjøbing Amt dokumenterer, at affaldet ved Høfde 42 siver ud i Vesterhavet.
- I dag: Det er stadig forbudt at bade, dykke og fiske ved Høfde 42. Skilte advarer mod at opholde sig på stranden.
- Grundvand: Der pumpes ca. 68.000 m³ forurenet grundvand op om året ved den gamle fabriksgrund og ca. 200.000 m³ ved Rønland for at holde giften væk fra Nissum Bredning og Natura 2000-området Knopper Enge.
- Spildevand: Fabrikken har lovligt måttet udlede rester af mindst 17 stoffer, der er forbudt i EU, ca. 600 m ude i Vesterhavet. DR afslørede i 2024 udledning af kobber, krom, zink og arsen, som ifølge DR var i strid med EU's vandrammedirektiv. Miljøstyrelsen afviste kritikken.
- Kræft: En undersøgelse fra 2021 fandt ca. 20 % flere tilfælde af nyre- og blærekræft blandt borgere i Thyborøn og Harboøre i årene 1968-70. Region Midtjylland og Kræftens Bekæmpelse gik i gang med en ny undersøgelse i januar 2025.
Sagerne, Cheminova har været indblandet i
| År | Sag |
|---|---|
| 1944-1954 | Måløv-forureningen. En af Danmarks første offentlige forureningssager med store erstatningskrav. Højesteret frikendte Cheminova i 1992, fordi sagen var forældet. Oprydningen i Mørkhøj kostede et tocifret millionbeløb. |
| 1957-1962 | Giftdepotet ved Høfde 42. Kemikalieaffald gravet ned i klitterne ved Vesterhavet med statens tilladelse. Vestre Landsret frikendte Cheminova i 1987. |
| 1981 | Kviksølvskandalen. Politiken skrev om kviksølv i fisk fra Nissum Bredning. Det førte til boykot af dansk fisk i udlandet. Biologistuderende fra Aarhus Universitet, "Cheminova-gruppen", havde dokumenteret forureningen. |
| Ca. 1997 | "Made in Denmark". En dokumentar viste fattige bønder i Nicaragua, der blev forgiftet af Cheminovas methyl-parathion. Cheminova holdt op med at sælge det i Nicaragua. |
| 2006-2007 | "Når tilbud dræber". DR-dokumentar om, hvordan indiske arbejdere lavede monocrotophos for Cheminova under meget dårlige sikkerhedsforhold. |
| 2006 | FN-kritik. FN's fødevareorganisation FAO bad Cheminova stoppe salget af methyl-parathion til Brasilien med det samme. Miljøminister Connie Hedegaard kritiserede salget. Aarhus Universitet, hovedaktionæren, så intet problem. |
| 2008 | Retssag i Brasilien. Brasiliens sundhedsmyndigheder ville forbyde methyl-parathion. Cheminova forsøgte gennem domstolene og industriens brancheforening at stoppe revurderingen, som en DTU-forsker kaldte "etisk uforsvarligt". Brasilien forbød stoffet i 2015. |
| 2023-2024 | Eksport af forbudte stoffer. Cheminova eksporterede dimethoat, malathion og chlorpyrifos til lande uden for EU. Miljøminister Magnus Heunicke kaldte det "uforsvarligt og uetisk". |
| 2024-2025 | Spildevandet. DR og Danwatch afslørede, at fabrikken lovligt måtte udlede rester af mindst 17 stoffer, der er forbudt i EU, og tungmetaller i Vesterhavet. Fabrikkens miljøgodkendelse skulle have været revurderet senest 9. juni 2020. |
| 2026 | Lukningen. FMC lukker fabrikken efter flere års underskud. Giften bliver liggende. Om den gamle forurening siger juraprofessor Peter Pagh: "juridisk har de ikke et ansvar". |
Det kræver 4kløver
- Forureneren betaler. Regningen for oprydningen skal ikke ende hos skatteyderne og slet ikke hos de landmænd, der i dag betaler for nye miljøkrav.
- Fuld åbenhed om, hvordan forskningen hos statens miljørådgivere finansieres, og om mulige interessekonflikter.
- Stop for eksport af sprøjtemidler, der er forbudt i EU.
- Samme krav til importeret mad som til dansk produktion. Det, danske landmænd ikke må bruge, skal heller ikke kunne sælges i danske butikker.
- En klar plan for, hvem der pumper og renser grundvandet på Harboøre Tange, når fabrikken lukker.