Mercosur-aftalen: sprøjtemidlerne, dyrevelfærden og fragten

1. Hvad aftalen går ud på

EU og Mercosur blev færdige med at forhandle den 6. december 2024. Handelsdelen er indgået af EU alene, fordi handel hører under EU efter § 20, og den har været anvendt midlertidigt siden 1. maj 2026. Europa-Parlamentet har sendt aftalen til Domstolen for at få vurderet, om den er i orden. Aftalen giver bl.a. kvoter på 99.000 ton oksekød til 7,5 % told og ca. 180.000 ton fjerkræ uden told. Mercosur består af Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay i aftalen med EU. Bolivia blev fuldt medlem af Mercosur i 2024, men er ikke med i aftalen.

2. Sprøjtemidler, der er forbudt i EU

Af de 330 aktive stoffer, Brasilien havde godkendt, var 60 % ikke godkendt i EU. Fire af de ti mest brugte midler i Brasilien - atrazin, acefat, chlorothalonil og chlorpyrifos - har mistet godkendelsen i EU. I Uruguay var mindst 41 midler, der er forbudt i EU, registreret og til salg i 2020, og i 2024 fik paraquat lov til at blive brugt på flere afgrøder. Chlorpyrifos blev først delvist forbudt i Uruguay i 2025, fem år efter EU.

3. Dyrevelfærd uden krav

I EU er antibiotika som vækstfremmer forbudt siden 2006, væksthormoner siden 1989 og traditionelle bure til høns siden 2012. EU har også regler for transport og slagtning. Mercosur-aftalen stiller kun ét dyrevelfærdskrav: Æg med skal skal være produceret efter regler, der svarer til EU's. Det gælder ikke oksekød, kylling, svinekød eller æggeprodukter.

4. Brasiliens kød stoppet ved grænsen

Fra september 2026 skal kød, der importeres til EU, komme fra dyr, der aldrig har fået antibiotika som vækstfremmer. Brasilien kom ikke med på EU's liste over godkendte lande den 12. maj 2026, og fra den 3. september 2026 stoppede EU importen af kød fra Brasilien. Det viser, at kravene kan stilles - men de gælder kun, hvor EU har vedtaget dem.

5. Fragten gør det ikke dyrere

Det koster kun ca. 1,01-1,52 kr. pr. kg at sejle kød fra Sydamerika i en kølecontainer. Fragten stopper altså ikke billigt kød, der er produceret med forbudte midler og lavere krav til dyrene. Se analysen af Parisaftalen for kilometer og CO₂.

6. Hormuzstrædet: varerne kommer ikke igennem

Donald Trump har under den militære konflikt med Iran i 2026 iværksat tiltag for at lukke og kontrollere Hormuzstrædet for at straffe Iran. Strædet er verdens vigtigste flaskehals for olie, gas og gødning, og det er i praksis lukket for skibstrafik. Før krigen sejlede ca. 85 skibe igennem om dagen. Den 18. oktober 2026 var det 4. Varerne ligger stille, eller de skal sendes ad lange og dyre omveje.

Det mærkes direkte i Danmark:

• Diesel og benzin: Efter 100 dage med lukket stræde kostede diesel 2,80 kr. mere pr. liter end før krigen, en stigning på godt 20 %, og benzin 2,40 kr. mere. Danmark importerer diesel og flybrændstof fra Mellemøsten, og analytikere har advaret om, at der på længere sigt kan blive mangel.
• Strøm: Elprisen for forbrugerne steg 17 %, fordi en del af strømmen stadig laves på gas.
• Gødning: 30-35 % af verdens handel med gødning går normalt gennem Hormuzstrædet. Flere europæiske producenter holdt helt op med at tilbyde kvælstofgødning, fordi de ikke kunne sætte en pris. Det skaber usikkerhed for de danske landmænd, der samtidig skal betale mere for dieselen til traktoren.
• Skibsfarten: Det danske rederi Mærsk stoppede i marts 2026 alle nye bookinger til og fra havne i Irak, Kuwait, Qatar, Bahrain, Saudi-Arabiens Golfhavne og de fleste havne i De Forenede Arabiske Emirater, og stoppet gjaldt stadig i maj. Kun særligt vigtige varer som fødevarer og medicin kunne undtages. Rederierne lægger krigstillæg på 1.500-4.000 dollar pr. container på de ramte ruter.
• Maden: Når energi, gødning og fragt bliver dyrere, ender regningen i sidste ende i supermarkedet.

Lukningen viser, hvad der sker, når et land gør sig afhængigt af varer, der skal sejles gennem andres farvande. Jo mere dansk fødevareproduktion der lukkes og erstattes af kød fra Sydamerika, jo mere afhænger danskernes mad af, at verdenshavene er åbne. En krig langt væk kan lukke for forsyningerne fra den ene dag til den anden. Dansk produktion kan ikke blokeres i et stræde på den anden side af jorden.

Spørgsmål, der bør stilles til myndighederne

• Hvor mange rester af sprøjtemidler, der er forbudt i EU, bliver der fundet i kød, frugt og foder fra Mercosur-landene?
• Hvorfor stiller aftalen krav om dyrevelfærd til æg, men ikke til oksekød og kylling?
• Hvordan kontrollerer Fødevarestyrelsen, at importeret kød ikke kommer fra dyr behandlet med antibiotika som vækstfremmer?
• Hvornår stopper eksporten af sprøjtemidler, der er forbudt i EU, fra Danmark og resten af EU?

Analysen bygger på FAO's tal, EU's oplysninger om aftalen og rapporter fra organisationer, der følger sprøjtemidler og dyrevelfærd. Tal fra organisationer er markeret i kilderne. Den er en gennemgang, ikke rådgivning.