Parisaftalen: kødet, kilometerne og klimaregnskabet
Hvorfor det ikke giver mening for klimaet at erstatte dansk kød med kød, der sejles tusindvis af kilometer fra lande med andre regler - og hvorfor det alligevel får Danmarks klimaregnskab til at se pænere ud.
Kort fortalt
- Parisaftalen fra 2015 skal holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader. Hvert land har sine egne mål.
- Landene tæller kun det, der udledes inden for deres egne grænser. CO₂ fra importeret kød tæller i det land, der har produceret det, og skibsfarten mellem landene tæller ikke med i landenes mål.
- Oksekød fra Brasilien udleder ifølge FAO 40,0 kg CO₂e pr. kg ved produktionen. Dansk oksekød udleder 16,4 kg. Det er 2,4 gange så meget - og skovrydningen er ikke regnet med.
- Når dansk produktion lukker og erstattes af import, falder Danmarks udledning på papiret. Verdens udledning stiger.
- Donald Trumps tiltag for at lukke og kontrollere Hormuzstrædet under konflikten med Iran i 2026 viser, hvor sårbar mad er, når den skal sejles over verdenshavene.
1. Hvad Parisaftalen kræver
Parisaftalen blev vedtaget den 12. december 2015 og trådte i kraft den 4. november 2016. Alle lande skal melde nationale klimamål ind og skærpe dem løbende. Danmark har med klimaloven fra 2020 sat et mål om 70 % lavere udledning i 2030 i forhold til 1990, og Den grønne trepart har aftalt en CO₂e-afgift på husdyrenes udledning fra 2030.
2. Regnskabet tæller kun det, der sker i Danmark
De nationale mål bygger på, hvad der udledes i landet. Kød, mælk og foder, der produceres i udlandet og spises i Danmark, står i producentlandets regnskab. Udledningen fra international skibsfart og luftfart er ikke med i landenes nationale mål, men håndteres for sig i FN's søfarts- og luftfartsorganisationer.
3. Kilometerne er små - forskellen i produktionen er stor
Det er ikke selve sejlturen, der gør importeret oksekød til et klimaproblem. Fra Santos i Brasilien til København er der ca. 10.400 km i luftlinje. Med kølecontainerskib udleder det ca. 0,16 kg CO₂ at fragte 1 kg kød. Forskellen i produktionen mellem brasiliansk og dansk oksekød er 23,6 kg CO₂e pr. kg. Fragten er altså under 1 % af forskellen. Det, der tæller, er, hvordan kødet bliver lavet.
4. Skovrydningen kommer oveni
FAO's tal dækker udledningen fra dyrene, gødningen og foderet, men ikke den skov, der fældes for at give plads til kvæg. Et forskningsstudie af kvægbrug i Brasiliens Amazonas har regnet sig frem til over 700 kg CO₂e pr. kg kød, når udledningen fra nyryddet regnskov tages med. Det tal gælder kun kød fra nyryddet skov, men det viser, hvor lidt regnestykket hænger sammen, når dansk produktion presses ud.
5. Fragten er billig for importøren
En 40-fods kølecontainer kan rumme ca. 26 ton kød. Med en fragtpris på 4.000-6.000 dollar for en kølecontainer til Nordeuropa koster sejlturen ca. 1,01-1,52 kr. pr. kg. Derfor kan kød fra den anden side af jorden konkurrere i danske butikker. Regningen betales andre steder: af klimaet, af naturen i producentlandet og af de danske landmænd, der skal overholde regler, som konkurrenterne ikke har.
6. Hormuzstrædet: når havene lukker
Under den militære konflikt mellem USA og Iran i 2026 har præsident Donald Trump iværksat tiltag for at lukke og kontrollere Hormuzstrædet for at straffe og presse Iran. Strædet har været næsten lukket for skibstrafik siden slutningen af februar 2026. Den 13. april 2026 indførte USA en flådeblokade af Irans havne. Blokaden blev ophævet under en våbenhvile i juni, men genindført i august, efter at skibe igen var blevet angrebet. Trump foreslog samtidig en afgift på 20 % af lasten på skibe gennem strædet, men trak forslaget tilbage. FN's søfartsorganisation IMO har sagt, at der ikke er hjemmel til den slags afgifter. Den 18. oktober 2026 sejlede 4 skibe gennem strædet mod ca. 85 om dagen før krisen.
Kødet fra Sydamerika sejler ikke gennem Hormuzstrædet, men lukningen rammer alligevel. Olien, skibene sejler på, bliver dyrere, og rederierne lægger krigstillæg på 1.500-4.000 dollar pr. container på de ramte ruter. Fragtpriserne i regneeksemplet ovenfor kan derfor hurtigt ændre sig. Jo længere maden rejser, jo mere afhænger den af, at verdenshavene er åbne og sikre. Mad, der produceres i Danmark, er langt mindre sårbar over for en krig på den anden side af jorden.
Spørgsmål, der bør stilles til myndighederne
- Hvor meget CO₂ vil der blive udledt i udlandet, hvis dansk husdyrproduktion falder som følge af CO₂e-afgiften?
- Hvorfor tæller Danmarks klimamål ikke udledningen fra det kød, danskerne importerer?
- Hvilke krav stiller Danmark og EU til klimaaftryk, sprøjtemidler og dyrevelfærd i importeret kød?
- Hvordan sikrer Aarhus Universitet uafhængighed, når universitetet både laver statens klimaregnskab og har ejet en sprøjtemiddelfabrik?
Analysen bygger på FAO's tal for kødets klimaaftryk pr. land, offentlige tal for fragt og 4kløvers egne gennemgange. Den er en gennemgang, ikke rådgivning.
Kilometer og CO₂: hvor langt rejser kødet?
Globussen kan drejes. Hold musen over et land, eller tryk på det, for at se afstanden til Danmark, CO₂ fra fragten af 1 kg kød og oksekødets klimaaftryk i landet. Farven viser afstanden.
Træk for at dreje · hold musen over et land
Afstand
Opdateret automatisk
CO₂ pr. kg oksekød
Afstand: Luftlinje fra midten af Danmark til midten af landet. Skibene sejler længere end luftlinjen, især rundt om kontinenter. Fragt: CO₂ for 1 kg kød er regnet med 15 g CO₂e pr. ton-km for et kølecontainerskib og 101 g pr. ton-km for en 40-tons lastbil (inden for ca. 3.000 km), som i de internationale regnemetoder for fragt (GLEC/ISO 14083). Fragtprisen er et regneeksempel med 4.000-6.000 dollar for en 40-fods kølecontainer med ca. 26 ton kød, omregnet med kurs 6,57.
Oksekød: FAO's tal for 2023 for kød fra kvæg (med ben), kg CO₂e pr. kg. Tallene dækker udledningen fra landbruget frem til gården: dyrenes fordøjelse, gødning og foder. Skovrydning og transport er ikke med. Lande uden tal er grå.
Regnestykket for 1 kg oksekød
Når dansk oksekød bliver erstattet af brasiliansk, sker der dette med udledningen.
1 kg oksekød fra Brasilien
1 kg dansk oksekød
Den brasilianske udledning tæller i Brasiliens regnskab, sejladsen tæller ikke i nogen af landenes mål. I Danmarks regnskab ser det ud, som om udledningen er faldet med 16,4 kg - selv om verden har fået 23,8 kg mere.
Cheminova, Aarhus Universitet og de forbudte midler
Giften, der er for farlig til danske marker, er blevet lavet i Danmark og solgt til resten af verden. Maden, der dyrkes med den, kan komme tilbage i danske butikker.
Universitetets giftfabrik
- Aarhus Universitets Forskningsfond ejede Cheminova i 70 år, fra 1944 til salget til den amerikanske koncern FMC i 2014-15 for 8,54 mia. kr.
- Cheminova lavede insektgifte som parathion, methyl-parathion, malathion og chlorpyrifos. Parathion blev forbudt i EU i begyndelsen af 2000'erne og chlorpyrifos i 2020.
- Det har været lovligt at producere midler, der er forbudt i EU, i Danmark og sælge dem til lande uden for EU. Fabrikken på Rønland måtte lovligt udlede spildevand med rester af mindst 17 stoffer, der er forbudt i EU.
- Oprydningen efter fabrikken skønnes at koste over 4 mia. kr. Oprensningen af Høfde 42 koster 728 mio. kr., og staten betaler 603 mio. kr. af dem. Fabrikken lukker ved udgangen af 2026.
Statens klimaregnskab og universitetet
Det er DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der laver Danmarks officielle opgørelse over drivhusgasser til FN og EU. Opgørelsen følger FN's regler og tæller kun det, der udledes i Danmark.
Det betyder, at CO₂ fra kød, der produceres i Brasilien og sejles til Danmark, ikke står i Danmarks klimaregnskab. Hver gang dansk produktion bliver erstattet af import, ser regnskabet bedre ud, selv om verden udleder mere.
Det er samme universitet, hvis fond i 70 år ejede den fabrik, der solgte sprøjtegift til de lande, vi nu importerer kød fra. Der er intet, der tyder på, at forskernes resultater er påvirket af fonden, men der bør være fuld åbenhed om, hvem der betaler for hvad.
Grundloven og de internationale aftaler
Parisaftalen er indgået af regeringen med Folketingets samtykke efter § 19. Den bliver gennemført gennem EU's klimaregler og danske love, og afgifterne kan ikke sendes til folkeafstemning efter § 42, stk. 6. Ordlyden er citeret fra Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953.
| Paragraf | Ordlyd |
|---|---|
| § 19, stk. 1 | "Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan kongen dog ikke foretage nogen handling, hvorved rigets område forøges eller formindskes, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større rækkevidde. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen international overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke." |
| § 20, stk. 1 | "Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde." |
| § 42, stk. 6 | "Finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, ekspropriationslove, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke komme til folkeafstemning." |
Tidslinje
De røde punkter har størst betydning for landbruget og forbrugerne.
- Aarhus Universitet bliver eneejer af Cheminova gennem sin forskningsfond
- Danmarks Miljøundersøgelser lægges ind under Aarhus Universitet, som siden laver statens miljø- og klimarådgivning og Danmarks drivhusgasopgørelse
- Cheminova sælges til FMC for 8,54 mia. kr.
- Parisaftalen vedtages. Den træder i kraft 04.11.2016
- Klimaloven: 70 % lavere udledning i 2030 i forhold til 1990
- Den grønne trepart aftaler en CO₂e-afgift på husdyrenes udledning fra 2030
- Hormuzstrædet lukkes næsten for skibstrafik under konflikten mellem USA og Iran
- USA indfører flådeblokade af Irans havne. Genindført i august efter en våbenhvile i juni
- EU's handelsaftale med Mercosur anvendes midlertidigt, bl.a. med en kvote på 99.000 ton oksekød til lav told
- EU stopper importen af kød fra Brasilien, fordi landet ikke kan dokumentere, at dyrene ikke har fået antibiotika som vækstfremmer
- Cheminovas fabrik på Rønland lukker
- CO₂e-afgiften på landbrugets udledninger er aftalt at begynde